lørdag, d. 8. oktober, 2011
Jeg fik lavet en lille dessert til os i går, idet vi havde en rest mørdej tilbage, og jeg for lidt tid siden havde set nogle super lækre tærter hos The Flowerpot, som jeg lod mig inspirere lidt af. Desserten bestod af nogle lækre mini-tærter med fersken, mandler, akaciehonning og vanillekorn. Og nøj det var lækkert 😀
Jeg valgte bare at bruge dåseferskner, da sæsonen for ferskner ikke rigtig er her længere. Og det var absolut ikke et dårligt valg. Tærterne havde en dejlig mild, rund og en let tropisk smag. Og sammen med mandlerne, akaciehonningen og de altid lækre vanillekorn, endte det ud med en super lækker lille dessert.
Jeg skar egentlig fersknerne i både, og lagde dem sådan lidt rundt omkring i tærteformen. Tror faktisk det vil blive endnu bedre, hvis man skærer dem i tern i stedet for, hvilket også bare gør hele arbejdsgangen nemmere og hurtigere 🙂
Til 6 mini-tærter blev der brugt:
Smør nogle linseforme/tærteforme med lidt olie, og beklæd formene med udrullet mørdej.
Bag dem i oven i ca. 10 min. ved 170 grader, til de netop lige er blevet bagt.
Skær fersknerne i skiver eller tern, og fordel dem over de bagte mørdejs-skaller.
Fordel en smule mandelspiltter ud over tærterne.
Flek vanillestangen, og skrab kornene ud af den.
Skil vanillekornene fra hinanden, ved at mase dem med lidt sukker.
Bland vanillekorn med akaciehonning, og fordel massen over mini-tærterne.
Bag dem færdig i ca. 10-15 min. ved 170 grader.
Lad dem afkøle en smule, og server med en god klat creme fraiche.
Kategori(er): Desserter/Is, Gastronomi, Kager
Tags: akaciehonning og vanillekorn, dåseferskner, Lækre mini-tærter med fersken, mandler, vanillestang