tirsdag, d. 4. december, 2012
I weekenden besluttede vi også for at hygge lidt, og aftensmaden bestod derfor af denne super lækre og lette italiensk-inspirerede tomatsalat med peanuts, mørk balsamicoeddike og rød pesto-bøffer. Er ret stor fortaler for let og enkelt mad her i julemåneden, for man kan hurtigt få nok af alt det fede mad til julefrokoster.
Elsker simpelthen denne ret, og vi har da også fået den en del gange siden, jeg lavede retten første gang. Denne gang valgte jeg blot at anvende rød (tomat) pesto i stedet for den grønne, og undlod således også basilikumbladene – både i bøfferne og i salaten. Man kunne dog ikke smage den røde pesto så meget i bøfferne, men så tog vi bare noget af pestoen til, som tilbehør – hvilket smagte super godt. Denne gang valgte jeg desuden at server peanuts til – bare fordi jeg havde lyst 😛
Opskriften er som sagt denne, men valgte både at udskifte til en anden pesto, peanuts og en almindelig solsikkeolie.