torsdag, d. 17. maj, 2012
Forår/sommertid er lige med kartoffelsalat, og hvorfor ikke peppe den lidt op i stedet for de traditionelle? Det kan faktisk gøres ret nemt og enkelt og så smager det super lækkert 😀 Som tilbehør fik vi selvfølgelig traditionelle gammeldags frikadeller – det hører sig jo næsten til ved en kartoffelsalat.
Denne eksotiske og krydret kartoffelsalat indeholder både kokosmælk, græsk yoghurt og mynte. Jeg fandt opskriften engang sidste år hos Arla, og den har siden lagt i gemmerne på en af de opskrifter, der skal afprøves. For at gøre kartoffelsalaten endnu mere eksotisk blev der også drysset en lille, bitte smule ristet spidskommen over. Jeg kan dog ikke helt finde ud af, hvad jeg bedst kan lide. Umiddelbart tror jeg, at jeg er mere til kartoffelsalaten uden spidskommen. Spidskommen har en meget kraftig smag, og selvom jeg kun dryssede en lille anelse på, var det lige før smagen var for dominerende i forhold til kokosmælken og den græske yoghurt, hvilket jeg synes er lidt ærgerligt. Men det er selvfølgelig en smagssag, hvad man er til 🙂
Kartoffelsalaten bør i øvrigt ikke gemmes til næste dag, da den får en mærkelig smag. Har på fornemmelsen, at kokosmælken går ind og laver rav i det.
Tilbehøret bestod som sagt af ganske almindelige traditionelle frikadeller.
Til 4 personer skal der bruges følgende til kartoffelsalaten:
Kog kartoflerne møre i letsaltet vand og lad dem køle helt af.
Rist imens spidskommen i en tør pande ved jævn varme i ca. 3 min. – og gem dem til pynt.
Skær kartoflerne i mindre stykker.
Pisk kokosmælk og yoghurt sammen med salt og peber og vend kartoflerne heri.
Vend tomater, løg, persille og mynte i kartoffelsalaten.
Smag til og server den krydrede kartoffelsalat med spidskommen på toppen og de færdigstegte frikadeller.
Kategori(er): Aftensmad, Gastronomi
Tags: Eksotisk kartoffelsalat med kokosmælk, græsk yoghurt, krydret, mynte og traditionelle frikadeller, persille, rødløg, spidskommen, tomater
Super lækker variation over den traditionelle kartoffelsalat! Uhm lækre billeder, og rigtig dejlig blog du har, Og rigtig fine billeder! Ha en rigtig dejlig aften!
Hej Monsterscircus,
Ja, det er nemlig et lækkert alternativ til den traditionelle kartoffelsalat. Og tusind tak for komplimenterne 😀
Ih.. det lyder lækkert med en anderledes kartoffelsalat. Vi har masser af mynte i haven, så opskriften skal bestemt prøves. Glæder mig til at smage det. Tak for lækre opskrifter og billeder Carina 🙂
Hej Kate,
Den er også rigtig lækker, så den skulle I da tage at prøve 🙂 og det var da så lidt – godt du kan blive inspireret af det 😉