Minutsteaks med rosmarinbagte hokkaido-både med himalaya salt og friske figner

søndag, d. 2. oktober, 2011

Da jeg var alene hjemme i går, var jeg virkelig i tvivl om, hvad min aftensmad skulle bestå af. Kunne ikke helt finde ud af, hvad jeg havde lyst til, uden at det blev alt for kompliceret. Vi havde imidlertid en rest Hokkaido-græskar tilbage efter, jeg havde bagt det vidunderlige Græskarbrød, og det valgte jeg så at udnytte. Så jeg fik denne super lækre ret bestående af Minutstaks med rosmarinbagte hokkaido-både og friske figner :D.

Nøj hvor var det altså lækkert 😀 og så er det meget nemt at lave, og tager jo faktisk ingen tid – idet det meste af tiden går med bagning af hokkaido-bådene i ovnen. Som tilbehør fik jeg også det lækre, sprøde og bløde græskarbrød, som jeg lavede tidligere på dagen, og dermed var friskbagt. Absolut ikke en dårlig aftensmad taget i betragtning af, at jeg ikke anede, hvad den skulle bestå af først på dagen. At man så også bliver helt glad af at de de smukke farver, er kun et stort plus 😀

Jeg havde ellers fundet et par opskrifter, der indebar kaffe, men det må vidst blive en anden dag, de bliver afprøvet 😛

Til 4 personer skal der bruges:

Rosmarinbagte hokkaido-både

  • 1 Hokkaido-græskar
  • Lidt olie
  • Nogle kviste frisk rosmarin
  • Lidt muskatnød
  • Lidt Himalaya salt (eller anden groft salt)

Tilbehør

Fremgangsmåde

Skær hokkaido-græskaret halvt over, og fjern kernerne/kødet i midten.

Skær hver halvdel i både, og placer dem på et stort stykke stanniol.

Hæld lidt olie ud over dem, krydr med Himalaya salt, lidt muskatnød og nogle kviste frisk rosmarin.

Pak stanniolen godt op over græskarene, så der danner sig en lukket pakke.

Bag dem i en 200 g varm ovn i 40-45 min. til de er møre.

Server de rosmarinbagte hokkaido-både med steaks’ne, halverede friske figner og græskarbrød.

 

Afgiv en kommentar

You must be logged in to post a comment.

floral decoration