mandag, d. 21. januar, 2013
I lørdags var kæresten til vinterfest med arbejdet, og jeg var derfor nødt til at lave mad til mig selv. Havde gået og overvejet at ville lave noget med pasta, og det endte jeg så også med at gøre 😀 Aftensmaden bestod nemlig af frisk pasta vendt i hjemmelavet grøn pesto og langtidsovnbagte tomater.
Åhh det var nu ikke helt dårligt sagt på godt jysk. Tomaterne har jeg efterhånden lavet mange gange, og jeg elsker dem lige meget hver gang. Har man tiden til det, er det absolut at anbefale at bage dem i 2-3 timer ved 90 grader i stedet for 25-30 min. ved 200 grader. Hjemmelavet pesto er også en af mine favoritter – for det første smager det meget bedre, og for det andet, ved man, hvad der kommer i. Og så er det frem for alt nemt at lave.
Jeg brugte ikke deciderede mål, da pestoen og tomaterne først var blevet lavet – tog det bare sådan lidt hvad, jeg synes smagte godt 🙂
Til 1-2 personer blev der brugt:
Forbered de tomaterne – jeg undlod hvidløg denne her gang, og bag dem i en 90 grader varm ovn i 2-3 timer alt efter størrelsen på dem.
Forbered den grønne pesto.
Den friske pasta koges i letsaltet vand efter pakkens anvisning.
Hæld vandet fra pastaen, vend den grønne pesto i samt de langtidsovnbagte tomater – og vupti, så er der aftensmad 😀
Kategori(er): Aftensmad, Gastronomi
Tags: Frisk pasta vendt i hjemmelavet grøn pesto og langtidsovnbagte tomater