En bette dekorationskage fandt sin vej til arbejdet

mandag, d. 13. december, 2010

Jeg er jo ansat i et vikariat lige pt. og havde kommet til at love at give kage inden jeg holder 😛 Ja sådan går det nogle gange, og trods en del sygdom (forkølet som alle andre) og en sengeliggende weekend, fik jeg alligevel lavet en fin kage, som jeg kunne have med på arbejde i dag.

Og jeg kan vidst roligt sige, at kagen blev modtaget rigtig pænt 😀 Jeg havde noget fondant i overskud fra min seneste dekorationskage, og kunne derfor få lov til at dekorere en smule. Som altid ændrede planen sig for kagens udseende, da jeg stod med den i hånden – men heldigvis til det bedre 😛

Selve kagen er lavet af en drømmekage-bund, som er skåret midt over og fyldt med en lækker hvid chokolade- og limecreme, som jeg lavede dobbelt portion af. Jeg valgte at dekorere kagen med frostne rosenblade, lidt sukkerkugler i sølv og lillafarvet royal icing.

floral decoration