onsdag, d. 21. december, 2011
Stegt flæsk er ikke noget vi får særlig tit – nok mest fordi de i sig selv ikke er særlig sundt. Mit mål med aftensmaden var derfor at gøre stegt flæsk til en sund ret – dog ikke som den traditionelle danske ret med kartofler og persillesovs. I stedet fik vi en honning-glaseret vintersalat med butternut squash, persillerødder og feldsalat 🙂
Der er ikke noget bedre end farver på maden, og netop derfor elsker jeg denne vintersalat som emmer af smukke orange og grønne farver. Noget man bliver helt glad af her i vintermørket. Retten er heldigvis super nem. Det der tager længst til er faktisk at skære grøntsagerne ud, og tiden i ovnen.
Som tilbehør fik vi det lækre grahamsbrød med hvidtøl – lidt jul skal der jo være over retten 😉
Til ca. 3 personer blev der brugt:
Fjern skallen og kernerne fra butternut squash’en, og skær den i tynde både.
Skræl persillerødderne, og skær dem i kvarte stave.
Rødløgene halveres og skæres i både.
Alle grøntsagerne lægges i et ovnfast fad, krydres med salt og peber samt lidt olie over dem, og sættes ind i en 200 grader varm ovn i ca. 20 minutter, til de er bløde.
Akaciehonningen hældes over grøntsagerne, når der er ca. 5 minutter tilbage af bagetiden i ovnen.
Lad dem gerne afkøle en smule (i et par minutter) inden de serveres.
Steg imens flæsket på en pande til det er færdigstegt, og krydr med salt tilsidst.
Bland ingredienserne til dressingen sammen.
Server de honning-glaserede grøntsager med feldsalaten, det stegte flæsk og dressingen.