Fiskefrikadeller med sauteret squash, gulerødder og tomater

torsdag, d. 16. juni, 2011

Her den anden aften fik vi fiskefrikadeller med sauteret squash, gulerødder og tomater. Ganske simpelt, også i og med at jeg egentlig bare købte fiskefarsen ved fiskehandleren 😛 Nogle gange må man gerne tage den nemme udvej, især når det smager rigtig godt. Egentlig burde vi nok få det noget tidere, for elsker faktisk sådan nogle frisklavede fiskefrikadeller. De har en ganske bestemt og lækker konsistens, som jeg er vild med.

For at gøre retten endnu mere simpel sauterede jeg gulerødder skåret i skrå skiver (for synets skyld) i lidt olie (brug kun olie til sådanne retter med grøntsager, da smørret vil sætte sig fast som en belægning på tænderne og klistre). Tilsatte herefter 1 squash i mindre stykker,  samt lidt tomater i mindre stykker det sidste af stegetiden. Lad det ikke sautere for længe, så grøntsagerne mister deres sprødhed. Det hele blev krydret med salt og peber, og serveret sammen med fiskefrikadellerne.

floral decoration