Pizza med grovdej

tirsdag, d. 30. marts, 2010

Aftensmaden i går bestod af hjemmelavet pizza 🙂 Det er jo altid godt, og man kan jo variere fyldet som man har lyst til 🙂 Lige for tiden plejer vi at brune oksekød tilsat løg, hvidløg, oregano salt og peber, og flåede tomater. Når massen kommes oven på dejen lægges champignon, peberfrugter i tern, og ananas (på halvdelen) på samt revet ost 🙂

Jeg har brugt følgende opskrift på dejen:

  • 25 g gær
  • 3 dl vand
  • 1 spsk. olie
  • 1½ tsk. salt
  • Ca. 8 dl pizzamel eller almindeligt mel (Jeg skifter gerne noget af melet ud med grovmel. For det første for at få en sundere dej, men synes også dejen er nemmere at rulle ud og arbejde med, når der kommer lidt grovmel i.)

Fremgangsmåde

Rør gæren ud i lunket vand. Tilsæt olie, salt og mel. Ælt dejen sammen og stil den til hævning ½-1 time.

Slå dejen ned og pres luften ud. Rul dejen tyndt ud på et meldrysset bord. Læg dejen på en bageplade beklædt med bagepapir.

Buk kanten af dejen 1 cm ind hele vejen rundt, så kanten bliver lidt tykkere. Kom det selvvalgte fyld på.

Bag pizzaen midt i ovnen ved 225 grader i 15-20 min.

Kommentarer

floral decoration