torsdag, d. 29. april, 2010
Så kom dagen, hvor jeg endelig skulle afprøve dekoration af en kage. Det er sjovt som man kan glæde sig til sådan noget. Det har nærmest været et højdepunkt for denne her uge, at jeg nu skulle til at dekorere en fin kage 😀 Ja, ja sådan er det at gå ledig, der sker ikke de helt vilde ting 😛 Kagen er i øvrigt blevet lavet, da min svigermor har fødselsdag i dag 🙂 Så vi skal selvfølgelig have noget lagkage 😀
Nå, men jeg valgte at lave en lagkage med hjemmelavede lagkagebunde , fyld bestående af en tobleronecreme i det nederste lag af lagkagen og en hyldeblomstmousse i det øverste lag.
Da jeg havde fået lavet lagkagen og lagt den sammen, gik jeg i gang med at dekorere 😀 Har ikke arbejdet med fondant før, så vidste ikke helt hvordan konsistensen var. Til at starte med er det faktisk ret hårdt, og bliver så blødere efterhånden som man arbejder med det.
Jeg fik puttet noget pastafarve i, i de forskellige farver som jeg modtog her den anden dag. Jeg ville dog gerne have haft den ferskenfarvet var lidt lysere, så skal nok ikke komme helt så meget farve i næste gang. Der blev lavet bokstaver, så der står et fint tillykke på kagen, og et par grene, samt blomster og blade 😀 Derudover kom der også lige nogle blomster rundt i kanten af kagen. Jeg “limede” de forskellige genstande fast med lidt vand, og det ser ud til at det holder 🙂
Man skal dog afsætte noget tid til det, da det ikke er noget man bare lige gør. Men det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg vil dekorere en kage 😀
Kategori(er): Dekoration af kager, Gastronomi
Tags: dekoration, hjemmelavede lagkagebunde, hyldeblomstmousse, kage, lagkage, pastafarve, tobleronecreme
Wauw, den ser lækker ud! Tror jeg er alt for klodset og ikke særlig fingerfærdig til at lave sådan en fin kage!
Mange takker 😀 He he bare rolig, tror sagtens du kan finde ud af det, specielt ved hjælp af udstikkere 😛 Det er bare om at komme på en idé til, hvordan kagen skal se ud og så prøve sig frem 🙂