Farvestrålende salat med appelsiner, feldsalat, pistacienødder, citron-dressing og crispy kylling i cornflakes

lørdag, d. 16. februar, 2013

At kæresten ikke var hjemme i går, det blev jeg jo nødt til at udnytte. Så havde et par veninder på besøg til rigtig tøse-hygge og rigtig dejlig og god mad. Vi delte lidt om det hele i forhold til madfordelingen – jeg stod for hovedretten som bestod af denne super lækre og farvestrålende salat med appelsiner, feldsalat, pistacienødder, citron-dressing og crispy kylling i cornflakes. Åhh det var altså bare mums. Det var så lang tid siden, jeg sidst havde lavet crispy kyllingefileter, så nu måtte det hellere blive tilberedt igen.

For at finde inspiration kigger jeg meget ofte på billeder på google, men synes egentlig det var lidt svært at finde noget der indebar salat og som jeg havde lyst til – måske nok nærmere den sidste del. Hovedretten skulle nemlig ikke være for tung, da desserten mættede rigtig godt – men smagte dejligt 😀 Så det endte med at jeg selv måtte gå i tænkeboks for at finde ingredienser, der passede til og var fuld af farver, som jeg godt kan lide mad er.

Men det viste sig at være en super godt valg til de lækre og sprøde kyllingefilter. Som tilbehør fik vi det fantastiske valnøddebrød. Det er absolut mit farvorit-madbrød. Det går super godt til mange ting, og er dejligt svampet pga. kærnemælken.

Til 3 personer brugte jeg

Tilbehør

Fremgangsmåde

Halver kyllingefileterne på langs, forbered marinaden og lad kyllingefileterne stå og trække min. 20 minutter, og gerne natten over.

Bland ingredienserne sammen til citron-dressingen, og lad det stå at trække indtil salaten og kyllingefileterne er tilberedt.

Knus en god del cornflakes, og vend hver halveret kyllingefilet i den. Steg dem på panden i olie med lidt smør til de er færdigstegte.

Top og bund skæres af appelsinerne, og der skæres ned langs siderne, så skrællen skæres af. Skær med en kniv imellem hver membran, så skæres appelsinfileter uden skind. Skær appelsinfileterne i mindre stykker.

Skyld feldsalaten og radicchio-hovedet, og skær radicchio-salaten i fine strimler. Fordel hver type salat på nogle tallerkner, drys med appelsinstykkerne og fordel pistacienødderne, samt citrondressingen over. Server salaten med de færdigstegte kyllingefileter og det lune valnøddebrød.

floral decoration