En god bøf med hovedsalat, mormordressing og danske jordbær

lørdag, d. 14. juli, 2012

Ko er altid et hit hjemme hos os, og da vi fornyeligt købte en roastbeef, besluttede jeg mig at lave den om til bøffer i stedet for, da det er billigere end udskårne bøffer. Og for at gøre det endnu mere lækkert blev der serveret hovedsalat med mormordressing og danske jordbær – bedre bliver det ikke 😉

Jeg ELSKER hovedsalat med mormordressing, og når det nu er lørdag, så gør det ikke noget at salaten ikke er super sund. Derudover var aftensmaden simpelthen så nem at lave, og tager ingen tid at bikse sammen, hvilket jo kun er et plus 🙂

Til 2 personer har jeg brugt:

  • 2 gode bøffer
  • Smør/margarine til stegning
  • 500 g friske, danske jordbær
  • 1 hovedsalat
  • 1 dl piskefløde
  • Lidt citronsaft
  • 1 spsk sukker

Fremgangsmåde

Skær jordbærene i kvarte og fordel dem i en skål.

I en anden skål fordeles hovedsalat, der er skåret i skiver.

Pisk fløden let sammen, så det begynder at tykne let. Rør herefter sukker og citronsaft i – smag til.

Varm en tør pande godt op, læg bøfferne på og lad dem brune på hver side.

Tilsæt lidt smør/margarine, krydr med salt og peber og skru ned til middelvarme.

Steg dem i et minut eller to til de har den ønskede konsistens. Jo mere fast kødet er, jo mere gennemstegt er det.

Lad bøfferne hvile i det antal minutter de er blevet stegt i, så kødsaften trækkes ind i kødet.

Server bøfferne med salaten, jordbærene og mormordressingen.

Kommentarer

  1. Uhm, hvor ser det godt ud – jeg elsker jordbær i salater, særligt ledsaget af en stor bøf!

    – Anne

  2. Hej Anne,
    Det var også super lækkert 😀 Og ja, jordbær i salat er nu aldrig en dårlig idé 😉

floral decoration