søndag, d. 3. november, 2013
Et væld af farver på maden er næsten noget af det bedste ved det endelige resultat af ens forberedelser. Specielt her i vinterhalvåret, hvor alt er koldt, mørkt og trist – så er det virkelig dejligt at kunne sætte sig til bords og bare kigge med store øjne på dejlige røde og grønne farver. Og i går var heldigvis en af de dage, hvor man bare sad og beundrede de smukke farver på frokostbordet. Jeg havde en veninde på besøg fra folkeskolen. Hun kom til frokost, og tænkte lidt, hvad man kunne lave, hvis ikke det skulle være for tungt. Valget faldt på denne virkelig lækre Butterdejstærte med rødløg, karamelliseret pære, bacon, persille og granatæblekerner.
Kæresten var meget skeptisk både for den varme frugt og granatæblekerne. Men det endte med at hele tærten blev spist. Synes virkelig de forskellige ingredienser komplimenterer hinanden rigtig godt. De karamelliserede pærer afgiver mere sødme end pæresmagen i sig selv. Og her er de syrlige granatæbler virkelig i sit rette element, som et godt modspil til de søde pærer. Det salte bacon passede rigtig godt til de øvrige ingredienser.
Da det er en butterdejstærte er det en meget let tærte, som ikke mætter særlig meget – hvis den står alene. Den er dog ideel til sammenskudsfrokoster.
Til 2-3 personer blev der brugt:
Rødløgene skæres i både, og sauteres i smør i ca. 15 minutter ved middelvarme til de bliver bløde, men ikke branket. Sæt dem til side i en skål.
Pærerne skæres ud i mindre tern. De sauteres i lidt smør tilsat ca. 3 tsk brun farin. Lad dem karamellisere. Blandingen er meget vandet i starten, så væsken skal koges ind, og først herefter begynder de at karamellisere. Hæld dem derefter i skålen sammen med løgene.
Steg baconskiverne, og bræk dem i mindre stykker – kom dem ned sammen med rødløgene og pærerne.
Lad butterdejspladerne optø i 10-15 minutter, og og læg dem derefter ved siden af hinanden – lad ca. 1 cm. overlappe den ved siden af liggende butterdej, og der dannes en aflang tærte. Rul tærten lidt længere, og buk en ½-1 cm kant rundt om hele butterdejstærten.
Pensel med et sammenpisket æg over hele dejen, og fordel efterfølgende blandingen med rødløg, pærer og bacon over dejen.
Fordel lidt klatter mozzarella ost over sådan lidt spredt.
Bag tærten i en 200 grader varm ovn i ca. 15-20 minutter eller til tærten har fået en fin brun farve.
Den færdigbagte tærte drysse med lidt friskhakket persille og granatæblekernerne.