Smagen af sommer og hjemmelavet hyldeblomstsaft

mandag, d. 1. juli, 2013

Vores område bugner af hyldeblomster, så der blev i sidste uge handlet godt med sukker og ind masser af citroner. Resultatet blev 3 liters fantastisk, hjemmelavet hyldeblomstsaft. Det er simpelthen noget af det mest fantastiske her om sommeren 😀

Der findes jo utallige opskrifter på hyldeblomstsaft, jeg valgte dog en opskrift fra Maden i mit liv – primært fordi mængden var tilpas stor til vores forbrug. Oprindelig skulle der 50 g citronsyre i, men jeg havde kun et enkelt brev af 20 g liggende. Og faktisk synes jeg ikke hyldeblomstsaften havde brug for yderligere mængde af citronsyre – men det er selvfølgelig nok en smagssag. Så fremover bliver der kun indkøbt et enkelt brev citronsyre.

Det meste af den færdige hyldeblomstsaft er hældt i nogle mindre dunke af ½ liter, og frossent ned til senere brug. Resten bliver nydt i dansk vand med et par isterninger i. Blandingsforholdet er ca. 1:4 :)

  • 40 hyldeblomstskærme
  • 2 kg rørsukker
  • 2 l kogende vand
  • 6 citroner i skiver
  • 20 g/1 brev citronsyre
  • Atamon-skyldede plastflasker

Fremgangsmåde

Se hyldeblomsterne efter, og fjern evt. insekter og blade/grene.

Hæld kogende vand over sukkeret i en stor skål eller gryde, og opløs sukkeret under omrøring – sukkeret skal være helt opløst.

Hyldeblomsterne, citronskiverne og citronsyren lægges ned i skålen/gryden med sukkervandet. Vend det rundt nogle gange, til det er godt blandet.

Dæk skålen/gryden med film og stil den i køleskabet i ca. 3 døgn.

Hyldeblomstsaften sigtes gennem en finmasket si og hældes på plastikflasker, der er skoldet og skyldes i Atamon.

Nogle af flaskerne kommes i fryseren til senere brug, mens resten nydes med danskvand og isterninger.

Kommentarer

floral decoration