Romainesalat med appelsin og italienske frikadeller

torsdag, d. 8. april, 2010

Jeg var i weekenden ved at kigge opskrifter igennem og fandt en lækker salat, som skulle afprøves. Så aftensmaden bestod i dag af en romainesalat med appelsin og pinjekerner, samt italienske frikadeller til :)

Romainesalat med appelsin

  • 4 mini romainesalater eller 1 stor alt efter, hvad supermarkedet lige har
  • 2 appelsiner
  • Lidt pinjekerner
  • 1 dl. appelsinsaft

Italienske frikadeller

  • 500 g hakket svinekød
  • 2 skiver toastbrød/franskbrød uden skorpe
  • Ca. 1/4 dl vand
  • Ca. 1/4 bouillonterning
  • 1 æg
  • Ca. 1 spsk hakket persille
  • 1 tsk. timian
  • 1 fed presset hvidløg

Fremgangsmåde salat

Skær salaten i fine stykker og bland det med en pillet appelsinen , hvor appelsinstykkerne er skåret ud i fileter. Rist pinjekerner på en pande. Hæld appelsinsaft ud over salat, og drys med de ristede pinjekerner.

Fremgangsmåde italienske frikadeller

Skær skorpen af toastbrødet og smuldre det i små stykker i en skål. Hæld væsken ved sammen med en bouillonterning, så brødet bliver blødt op. Tilsæt svinekødet samt æg. Rør godt rundt. Persille, timian og hvidløg kommes i, og der røres godt rundt igen. Steg frikadellerne.

Server frikadellerne med salaten :)

Kommentarer

  1. Det smagte også rigtig godt 😀

floral decoration