torsdag, d. 9. maj, 2013
Kæresten spurgte mig pænt ad i går, om jeg havde lyst til at bage noget til hans kollegaer i morgen, og det sagde jeg selvfølgelig ja til 😉 Gik lidt og overvejede hvad, det skulle være, og det endte med disse lækre og svampede blåbærmuffins med et strejf af citrus.
Har bagt disse en enkelt gang før, men det var rigtig lang tid siden. Den fintrevne citronskal gør at disse muffins bliver dejligt friske, og emmer næsten af forår og sommer. Og så er de dejligt luftige og svampede. Da jeg bagte en del muffins, brugt jeg frosne blåbær, men man kan garanteret også bruge friske.
Opskriften er fra bogen 1 mix, 100 muffins, og den rækker til ca. 12 store muffins.
Forvarm oven til 200 grader. Smør en 12-huls muffinform, eller beklæd den med 12 papirforme.
Pisk æggene let i en stor skål, og pisk derefter mælk, olie, vanilleekstrakt og revet citronskal ind i æggene.
Sigt mel, bagepulver og salt i en stor skål. Rør sukker.
Vend de frosne blåbærrene i blandingen.
Lav en fordybning i midten af de tørre ingredienser, og hæld de sammenpiskede, flydende ingredienser deri.
Rør ingredienserne forsigtig sammen, så de kun lige er blandet. Pas på ikke at røre for længe eller for kraftigt, da dette mindsker at de færdige muffins bliver fine og høje, og at de får en meget blå farve.
Kom dejen i muffinforme med en ske. Bages i ovnen i ca. 20 min. til kagerne er hævet op, og de er gyldenbrune og faste.
Kan evt. serveres med en klat creme fraiche.
Kategori(er): Gastronomi, Kager
Tags: 1 Mix 100 Muffins, citronskal, forår og sommer, friske blåbær, Svampede blåbærmuffins med strejf af citron
Åh, kager med citron er bare så lækkert – elsker det sure og søde blandet sammen, og med friske bær, kan det kun være et skønt 😀
– Anne
Hej Anne,
De er også super lækre 😀 Elsker også bare citron i kager, de bliver så dejligt friske af det 🙂