torsdag, d. 3. juni, 2010
Nogle gange er det svært at finde ud af, hvad man skal have til aftensmad – især hvis man skal bruge nogle råvarer man allerede har. I dag afprøvede vi så en ny ret nemlig Myntekartofler, skinkeschnitzel med grønne asparges og balsamicostegte nektariner 🙂 Det er en lækker og meget nem forårs- og sommerret, som ikke tager ret lang tid at lave. Det, der tager længst tid er kartoflerne, da de skal laves i ovnen. Men af samme grund, står de sådan set bare og passer sig selv det meste af tiden.
Vend kartoflerne med mynte, olie, salt og peber. Fordel dem på en plade med bagepapir og bag dem midt i ovnen. Vend i kartoflerne et par gange under bagningen til de er færdige – ca. 45 min. alt efter ovntype.
Varm en pande ved kraftig varme, til den er godt varm. Brun skinkeschnitzlerne, krydre dem med salt og peber, skru ned for varmen og steg skinkeschnitzlerne til de er gennemstegte – vend dem et par gange. Lige inden de er helt færdig-stegte lægges asparges, som er halveret, på panden og steger den sidste tid med kødet.
Når asparges kommes på panden tilberede de balsamicostegte nektariner.
Lad halvdelen af smørret blive gyldent i panden, og steg nektarinerne ved jævn varme i 2-3 min., alt efter hvor modne de er. Hæld balsamicoeddiken på og kog den ind i ca. ½ min. Tilsæt salt og resten af smørret og lad det koge et kort øjeblik. Smag til.
Kategori(er): Aftensmad, Gastronomi
Tags: balsamicostegte nektariner, grønne asparges, Myntekartofler, nem, skinkeschnitzel, sommerret