Luftig æggekage med sprødstegt bacon

søndag, d. 23. maj, 2010

I dag bestod aftensmaden til en gang luftig æggekage med sprødstegt bacon og cherrytomater. Det er egentlig ved at være noget tid siden, at vi har fået dette, så nu skulle det være 🙂 Dette er en opskrift fra min mor. Vi har altid fået denne æggekage, og synes den smager rigtig dejlig 🙂

  • 6 æg
  • 12 spsk mælk
  • 1 spsk mel
  • ca. 1 tsk salt
  • Lidt peber
  • 1 pk. bacon i skiver

Fremgangsmåde

Bacon steges sprødt på panden. Gem fedtstoffet fra baconskiverne, da det skal bruges som fedtstof på panden til æggekagen. Imellem tiden forberedes æggekagen.

Del æggehvider og æggeblommer fra hinanden i hver deres skål. Pisk æggehviderne stive (til du kan vende skålen på hovedet, uden æggehviderne falder ud).

Pisk herefter æggeblommer med mel, mælk, salt og peber.

Vend æggehviderne i æggeblommemassen.

Æggekagemassen kommes på den varme pande (som bacon blev steg på), og steges ved svag varme under låg i ca. 35 min. eller til æggekagen er færdig.

Pyntes med de sprødstegte baconskiver og lidt tomat. Serveres ovenpå et stykke rugbrød evt. med lidt purløg.

Kommentarer

  1. Fantastisk opskrift. dog et tip. skal den laves i en pande der næsten blir fyldt af den rå masse, kan den bedre tilberedes i ovnen i et ildfast fad ved 180 grader (normal ovn) i cirka 35 min.

    ps. lad nu den ovn være lukket til de 35 min er ovre ellers falder den sammen

  2. Hej Jacob,
    Mange tak for tippet 🙂

  3. hej glæder mig til at prøve den i dag gir kommetar senere 😉

  4. Hej Gitte,
    Vær OBS på at jeg også har skrevet dette indlæg for at gøre æggekagen mere luftig http://kinna.dk/kunsten-at-bage-en-hoj-og-luftig-aeggekage 🙂

  5. Mums, var virkelig lækker.
    Lavede den i et ildfast fad i ovnen. Puttede lidt frost grøntsager i bunden af fadet inden jeg hældte æg over, og lagde herefter kalkun bacon henover og bagte den i knap 40 min.
    Familien – også ungerne – var vilde med den luftige æggekage 🙂

  6. Hej Birthe,
    Mmmm det lyder også rigtig lækkert 😀

  7. Hej hej, har prøvet denne æggekage et par gange nu, i et ildfast fad med guf i bunden – champignon, broccoli, løg, bacon, kyllingstrimler etc. og så på de 180 grader i ovnen i 35 min.

    Vi ELSKER den!!! 🙂 Selv min mand, der er kræsen som bare pokker. Han spiser gladeligt af den, og den bliver lavet igen i aften. Jeg er vildt glad for, at jeg faldt over denne opskrift (som er nem at huske i hovedet også!!) Så TAK for den 🙂

  8. Hej Karina,
    Dejligt at I elsker den -den er også virkelig god 😀

floral decoration