torsdag, d. 24. marts, 2011
I anledning af det skønne forår, og at jeg fra på tirsdag af endelig kommer ud at lave lidt igen i form af en virksomhedspraktik på en skole, blev jeg nødt til at gå i gang med at bage lidt. Nu har jeg efterhånden læst flere, der har bagt de fantastiske gulerodsbrud, så nu måtte jeg også lige afprøve dem 😀 Og minsandten, de lever fuldt op til alle forventningerne 😀
Det er nogle lækre boller med gulerødder og græskarkerner i. Begge dele inkl. olien er med til at gøre dem lækre og svampet – lige sådan som denne type bolle skal være. Pga. førnævnte ingredienser forestiller jeg mig, at de holder fugten de næste par dage, og ikke bliver tørre og kedelige boller. De er absolut anbefalelsesværdige 😀
Jeg fandt opskriften på bloggen Klappeklappekage, men har dog valgt at ændre lidt i hævetiden af dejen.
Opskriften egner sig til 18 store og fine boller, og det var også det antal jeg fik ud af det.
Opløs gæren i en stor skål i ca. 1 lunkent vand. Jeg synes det er nemmere at røre gæren ud i den mængde vand. Tilsæt resten af det lunkne vand, og herefter olie, salt, sukker og tilsidst mel. Ælt dejen godt sammen, og lad den hæve tildækket i skålen til dobbelt størrelse – ca. 1 times tid. I følge den oprindelige opskrift skulle dejen kun hæve ½ time, men det synes jeg er lige lidt nok, da den ikke hæver til dobbeltstørrelse, hvilket jeg har lært at der anbefales.
Riv gulerødderne og mål solsikkekernerne op.
Når dejen er færdighævet, æltes den godt igennem, så alle luftbobler slås ud af dejen.
Tag dejen tilbage i skålen igen og tilsæt herefter 2 hele æg, gulerødder og kerner i dejen og ælt. Og kom gerne fingrene godt ned i dejen, så det hele bliver æltet godt sammen. Dejen er en ret klistret masse bagefter, hvorfor den heller ikke kan formes som normale boller.
Man tager derfor bare at tage en klump dej og lægger den på en bageplade beklædt med bagepapir.
Da dejen hæver meget inde i ovnen, havde jeg kun 6 stk på en bageplade.
Bag dem i en 225 grader varm ovn i 10-15 min. til de er gyldne. Lyder der en hul lyd, når man banker dem under bunden, er de færdigbagte.
Kategori(er): Brød, Gastronomi
Tags: boller, gulerødder, Lækre gulerodsbrud med græskarkerner, svampet
De ser søreme lækre ud, så dem må jeg forsøge mig med imorgen :O)
Synes du bager nogle lækre og inspirerende ting her.
mvh Malou
Hej Malou,
De er også rigtig lækre 😀 så gå du endelig i krig med dem i morgen 😉
Rigtig mange tak for det 😀
Tror du ikke de ville være okay at fryse ned også? Så man altid lige kan tage noget lækkert op….
Hej Trine,
Det har jeg faktisk selv gjort, og det fungerer ganske fint 🙂
Super, så må jeg igang med bagningen 🙂
Super 🙂
Jeg er lidt forvirret.. Din overskrift er hedder græskarkerner, men i opskriften står der solsikkekerner.. Hvilket har du brugt?
Hej Anne,
Jeg tror jeg har fået skrevet forkert i overskriften ved en fejl 😉 Får lige fejlen rettet. Jeg har brugt solsikkekerner – men man kan garanteret godt bruge græskarkerner også 🙂