torsdag, d. 1. september, 2016
Vi er altid på jagt efter nye og spændende pastasalater – gerne nogle, der er nemme, lige til at gå til og smager fantastisk. I min søgen efter en nem pastasalat fandt jeg en lækker opskrift hos Heidis Verden. En stor mængde soltørrede tomater, blandet sammen med masser af hvidløg, og balsamicoeddike, så har man næsten bygget grundstenene for en dressing, der virkelig smager af noget. Jeg har en idé om, at dressingen i øvrigt ville egne sig fint til brød – både i for af pensling af hjemmebagt madbrød og som dyppelse til fx Foccacia. Det må helt bestemt afprøves på et tidspunkt.
Pastasalaten kan stå alene, men kan også serveres sammen med kød fx koteletter.
Til ca. 4 personer er der brugt:
De soltørrede blendes sammen med balsamicoeddiken, persille, hvidløg og lidt olie lidt efter lidt til det har en passende konsistent. Smags til med sukker, salt og friskkværnet peber. Lad gerne dressingen stå at trække et par timer.
Pastaen koges som anvist på pakken, og hældes efterfølgende i en si, hvor det skylles med koldt vand.
Når pastaen er afkølet, blandes det sammen med dressingen, halverede cherrytomater og friske basilikumblade.