Julekål med stegt medisterpølse, hjemmesyltede rødbeder og sennep

fredag, d. 29. november, 2013

Julekål med stegt medisterpølse, hjemmesyltede rødbeder og sennep

Så er det meget snart december og jul, og hvilken bedre måde at fejre det på end med julekål med stegt medisterpølse, hjemmesyltede rødbeder og sennep 😀 Til dem som ikke ved, hvad julekål er, så er det kogt, vredet, hakket/blendet kål tilsat fløde og smør/margarine – en rigtig juleklassiker hos min familie. Og hver jul bliver der diskuteret, hvad der er mest rigtigt at drysse ovenpå – er det kanelsukker eller salt og peber? Jeg er absolut selv mest til det sidste 😛

Til julekålen blev der serveret stegt medisterpølse, og hjemmesyltede rødbeder – de er nu altså noget bedre end rødbederne, man kan købe på glas. Julekål laver jeg gerne en gang om året her op til jul – vi plejer egentlig også at få det til julefrokosterne. Sidste gang, jeg bloggede om julekål, er efterhånden 3 års tid siden, så synes da lige den skulle serveres med medisterpølse også 🙂 Man skal i øvrigt ikke lade sig narre at hvidkålens store størrelse, for det svinder virkelig meget ind, når først den er blendet og vandet er presset ud af den.

  • 1 hvidkål
  • Vand til kogning af hvidkålen
  • Salt
  • Ca. 3 dl piskefløde
  • Ca. 100 g smør/margarine
  • Et par drys hvid peber
  • 1 medisterpølse af 500 g

Tilbehør

Fremgangsmåde

Skær stokken fra kålen, og skær kålen i mindre stykker. Kog stykkerne i letsaltet vand i ca. 30 min. til kålen er nok.

Hæld vandet fra gryden, og og blend hvidkålen – lad kålen køle tilpas meget af, til det ikke brænder.

Fordel nogle skefuld blendet hvidkål i et tørt viskestykke, og pres så al vandet ud.

Kog medisterpølsen i letsaltet vand i ca. 5-10 minutter – vandet skummes for urenheder i de første minutter af kogetiden.

Når medisterpølsen er blevet grålig i farven og ret fast i kødet, varmes en pande op med smør/margarine, og medisterpølsen steges herefter ved middelvarme på begge sider i ca. 10 minutter til den har fået en fin brun farve.

Kom imens det blendede, udvandede hvidkål i en gryde med en stor klat smør/margarine og en ordenlig sjat fløde. Det kål, som ikke kommes i gryden, kan fryses til senere brug.

Varm kålen langsomt op under omrøring, så kålen ikke brænder på. Mærk om konsistensen er passende (den skal give lidt efter, uden at være hverken våd eller tør i det), ellers hældes der mere fløde og smør/margarine ved.

Smages til med salt og en smule hvid peber.

Server julekålen med medisterpølsen, og enten salt og peber eller kanelsukker, rødbederne og sennep.

floral decoration