lørdag, d. 18. december, 2010
For en 3 ugers tid siden havde en af mine kollegaer nogle helt fantastiske baileys toppe (fyldte chokolader) med på arbejde. Jeg tuskede mig til den vidunderlige opskrift og prøvede for første gang at lave dem her i dag.
Det kan slet ikke beskrives, så godt de smager 😀 Med en virkelig lækker, cremet midte, drømmer man sig langt væk til en verden kun omgivet af baileys toppe 😀 Kan kun anbefale at prøve dem.
Jeg må dog sande at jeg har en del at lære endnu med fremstilling af fyldte chokolader. Det var nemlig første gang, jeg skulle prøve det. Kom vidst til at putte lidt for meget fyld i mine, så de blev lidt svære at “lukke”. Men hva… de smager jo fantastisk alligevel 🙂
Jeg fik 24 stk. ud af denne opskrift.
Start med at lægge formene (gerne nogle i silikone – da det er nemmere at trykke dem ud) i fryseren, så chokoladen størkner hurtigere.
Smelt den mørke chokolade og pensel formene godt. Stil formen på køl/frys i et par minutter og pensel engang til. Det er vigtigt at formen er helt dækket, så der ikke kommer luft til fyldet.
Smelt den hvide chokolade sammen med Bailey, fløde osv. Hæld fyldet i formene til ca. 2-3 mm fra kanten og stil på køl/fryseren.
Fyld resten af formen med mørkt chokolade og stil på køl/fryseren igen.
Klem toppene ud og opbevar dem på køl.
Vær opmærksom på at de smelter ret hurtigt imellem fingrene i forhold til købte fyldte chokolader.
Kategori(er): Gastronomi, Slik/konfekt
Tags: fantastiske baileys toppe, fyldte chokolader, hvid chokolade, mørk chokolade
Ååååhr, tak for link. Elsker Baileys – må jeg godt lige kopiere opskriften?
De er også helt fantastiske 😀 Ja, selvfølgelig må du det – hvis bare du skriver at du fandt dem på min side 😀
^ja, det var nu mest til mig selv, men skal selvf. nok skrive credits på, hvis jeg bruger den på blåååggen. :o)
Ah ok 🙂 men det lyder bare super 😀
Hej Carina,
Huskede du at temperere chokoladen? Så burde du nemlig undgå at den ‘smelter’ mellem fingrene som du skriver 🙂
Jeg vil fluks tilføje opskriften til min liste over chokolade der skal laves i år!
Hej Nicolai,
Nej, det vidste jeg slet ikke, man skulle gøre. Så mange tak for den information 😀 Skal man bare smelte chokoladen, og lade den køle af til den er lillefinger-varm så?
Mmmh, lyder syndige og gode. Flot blog ud har. Jeg kan vist lære en del ift design osv. Godt nytår.
Hej Camilla,
De er simpelthen også så gode 😀 Og mange tak 🙂 Designet osv. er kærestens fortjeneste 🙂 Og et godt nytår til dig også 😀
De ser skønne ud!! Hvor er din form fra?
Hej Helle,
Mange tak 🙂 Den er såmænd bare fra Imerco – det var den eneste af den slags, de havde tilbage, da jeg købte dem. Ellers plejer de også at have nogle i hjerter, plus en tredje form.
hejsa..
har ikke fået prøvet din opskrift endnu, men kunne læse at du ikke lige havde styr på hvordan man temperere chokoladen, her er en guide til hvordan man gør det nemmest.
http://leksikon.arla.dk/Kategorier/Teknikker/C/Chokoladetemperering/
vær opmærksom på at der er forskellige temp. alt efter hvilken chokolade du bruger..
Svend
Hej Svend,
Tusind tak for linket – det er helt sikkert en jeg kan bruge 🙂
Jeg giver de andre ret… Du skulle prøve at temperere din chokolade, det giver et resultat med en blank overflade, et sprødt knæk og så skal de ikke opbevares på køl. Forudsat at du temperere det korrekt. Temperereing er en svær diciplin.
Hej Nikoline,
Blogindlægget er efterhånden flere år gammelt, og har tempereret siden 😉
Fedt 🙂
Jeg ville nemlig lave nytårs chokolader, og din opskrift virker rigtig god
Håber du får nogle lækre og smækre chokolader 😀
I dag har jeg forsøgt mig med at lave disse chokolader, desværre uden det store held?
Baileys cremen lavede jeg uden kaffe. Cremen var helt flydende selvom den havde været på køl. Da jeg skulle lukke chokoladerne gik den lune chokolade til bunds og cremen flød ovenpå. Har I haft cremen eller chokoladerne på frost inden de lukkes eller har jeg lavet en anden fejl?