Et minde fra barndommen: Rød sodavand med vanilleis

fredag, d. 29. juni, 2012

I dag besluttede jeg mig for at genoplive et lækkert minde fra barndommen – nemlig rød sodavand med vanilleis 😀 Da jeg var mindre gik jeg i en fritidsordning, hvor der engang imellem sneg sig en enkelt fest ind med stopdans og masser af sjov og ballade. Åhh hvilke minder – desværre blev det store gule hus revet ned for et år eller to siden. Men gode minder glemmer man aldrig 🙂

Noget af det jeg elskede allermest ved festerne var rød sodavand med vanilleis – åhh jeg elsker når vanilleisen blander sig med boblerne 😀 Det er bare totalt lækkert, og så kræver det mildt sagt ikke al verden at fremstille.

Nogle kugler vanilleis fordeles i glas, og der hældes rød sodavand ud over – og så er det allerbedst, hvis man propper et sugerør ned i 😀

Kommentarer

  1. Jeg har det på samme måde – hos os var det bare is og cola! Det fik vi tit når vi skulle være alene hjemme, og det var bare lykken, for normalt stod der ikke sodavand på programmet.
    Skøn at få genoplivet sådan en gammel klassiker 🙂

  2. Og jeg kan i øvrigt godt finde på stadig at lave det en gang i mellem – men så blender jeg cola og is, så det bliver en slags milkshake med brus!

  3. Hej Heidi,
    Is og cola er også rigtig godt 😀

  4. Uhmm det er ligesom Root Beer flow i USA 🙂

    Mange hilsner
    Birthe

  5. 😀 åh ja, det var tider. Det fik vi nemlig også og det er evigheder siden at jeg har fået det sidst!

  6. Hej Birthe,
    Det kender jeg ikke lige, men hvis det er næsten det samme, må det smage godt 😀

  7. Hej Line,
    Ja, det var nemlig også evigheder, siden jeg sidst havde fået det – og så må man jo hellere udnytte, når man er alene hjemme 😉

floral decoration