Chokoladekurve med nougat

lørdag, d. 18. december, 2010

Jeg købte for nogle uger siden bogen Kager, desserter og konfekt med hjertet fra Odense Marcipan. Den indeholder en masse lækre opskrifter heriblandt chokoladekurve med nougat.

Da vi snart nærmer os julen fik jeg lavet lavet disse i dag. De er meget dekorative i deres form, men meget simple at lave.

Jeg halverede dog portionen, for ikke at få alt for meget konfekt 😛 Men dette er den originale opskrift.

  • 200 g blød nougat
  • 300 g chokolade (vælg imellem hvid, lys eller mørk – jeg valgte hvid)
  • 5 fryseposer

Fremgangsmåde

En pakke nougat tages fra køleskabet og skæres i små terninger.

En teskefuld smeltet hvid, lys eller mørk chokolade fordeles i et tyndt lag i en cirkel på et stykke 10 x 10 cm fryseposeplast.

En nougatterning lægges midt på overtrækchokoladen, og de 4 plastikhjørnerne foldes sammen og fastholdes, til chokoladestykket selv holder formen.

Chokoladestykkerne bør størkne 1 time et afkølet sted, hvorefter plastikken forsigtigt fjernes. Jeg puttede dog mine i fryseren og lod dem størkne i kortere tid.

Bør opbevares køligt.

floral decoration