Tacotærte

tirsdag, d. 20. april, 2010

Aftensmaden bestod i går af en super lækker tærte, nemlig tacotærte. Den er bare helt fantastisk. Jeg smagte den første gang til en venindes fødselsdag, og siden hen er den blevet lavet en del gange. Den er super nem at lave, og så er den forholdsvis billig 🙂

Opskriften egner sig til 4-5 personer. Jeg er lidt doven engang imellem, så jeg køber altså bare noget Maizena Grovtærtedej 🙂 Men hvis man har tid og lyst, så er opskriften på dejen også her 🙂

Dej

  • 100 g smeltet margarine
  • 3 dl hvedemel
  • 1 dl koldt vand
  • 1 tsk salt

Fyld 1

  • 500 g hakket oksekød
  • 1 hakket løg
  • 1 pose taco-krydderi
  • 1,5 dl vand

Fyld 2

  • 4 hakkede tomater
  • 1 hakket peberfrugt, rød
  • 2 dl creme fraiche
  • 4 spsk mayonnaise
  • 1 tsk salt
  • ½ tsk peber
  • 2 dl revet ost

Fremgangsmåde

Start med at blande alle ingredienserne til dejen sammen og tryk dem ud i en dyb tærteform. Denne skal bages 10 min. ved 250 grader i en forvarmet ovn.

Mens dejen bager, brunes oksekødet. Herefter blandes alle ingredienserne til fyld 1. Denne blanding koges i nogle få minutter.

Efter dette, blandes alle ingredienser til fyld 2 og røres sammen.

Til sidst fyldes den bagte tærtedej med fyld 1, og fyld 2 lægges på som låg. Da der som regel er ost til overs, hvis man køber revet ost på pose, plejer jeg altid at bruge det resterende af osten oven på tærten

Tærten bages ca. 15 min. ved 250 grader – hvis ovnen varmer hårdt, kan man evt. nedjustere temperaturen, og give tærten lidt længere tid.

Denne ret kan være en anelse tung, så det er derfor en god idé at servere den med salat til 🙂

 

Kommentarer

  1. Super opskrift – dejligt at få lidt inspiration ;o) I øvrigt kan jeg fortælle at der på NY By Hearts blog er en lignende opskrift som også er rigtig lækker.

  2. Ja, det er altid lækkert 🙂 Nogle gange kører man jo bare i det samme hele tiden. Ok, det vidste jeg faktisk ikke, men det vil jeg da lige prøve at tjekke ud, så tak for info 😀

  3. Jeg lavede tærten i går efter din opskrift og MUMS hvor er den bare god 🙂 Min veninde var også hel vild med den, så den bliver helt sikkert lavet igen (hvilket jeg allerede glæder mig til 😀 )

  4. Hej Line,
    Det lyder super godt, at I kunne lide den 😀 Den smager altså også bare SÅ godt 😀

  5. Fabelagtig opskrift :o)
    Den er virkelig lækker!

  6. Hej Christina,
    Mange tak 😀 Godt du kunne lide det 🙂

floral decoration