mandag, d. 6. september, 2010
Jeg sad forleden dag og kiggede på Magasinet Mad, og åhhh hvor er der mange lækre opskrifter. Hvis man en dag er ret fantasiløs, hvad angår aftensmaden og generelt mad, så bør man tage et kig på siden. Jeg har i hvert fald fundet en del opskrifter, som jeg skal have afprøvet indenfor den nærmeste fremtid 😀 Et af de opskrifter, der så måtte afprøves var denne ret Nudler med kylling i hyldeblomst- og æblesauce med saltede mandler.
Åhh sikke en lækker, sund og nem ret – det kan vi lide 😀 Jeg elsker hyldeblomstsmagen, og i denne ret er det ingen undtagelse. Sammen med æblebådene giver det retten en let og frisk smag. Jeg synes måske ikke helt der var nok af saucen, så jeg tilsatte lidt mere hyldeblomstsaft, og fik lidt mere væske i retten.
Retten er beregnet til 4 personer.
Rist mandlerne på en tør pande ved jævn varme i ca. 4 minutter. Ryst panden jævnligt. Drys med salt, ryst igen, og lad mandlerne køle af på en tallerken.
Skær kyllingekødet i strimler. Varm olivenolie op på en pande, og steg kødet i ca. 8 minutter, til det er gennemstegt – vend det jævnligt. Krydr det med salt og peber, og læg det på en tallerken dækket med alufolie.
Kog nudlerne efter anvisningen på pakken. Lad dem dryppe godt af i en sigte.
Skyl babyspinaten, og sæt den til side.
Skær æblerne i både. Rens forårsløgene, og skær dem i 2 cm lange stykker. Smelt smørret på en pande, og svits æbler og forårsløg på panden i et par minutter. Hyldeblomstsaft og æbler giver retten en dejlig frisk smag.
Rør bouillon, hyldeblomstsaft og majsstivelse sammen i en lille skål, og hæld det over æbler og løg på panden. Vend rundt i retten, krydr med salt og peber, og tilsæt det stegte kyllingekød, babyspinat og cherrytomater. Varm retten igennem i 2-3 minutter, og vend til sidst de kogte nudler i.
Drys retten med de ristede mandler, og server straks.
Kategori(er): Aftensmad, Gastronomi, Sund mad
Tags: æblesauce, babyspinat, hyldeblomst, kylling, nudler, saltede mandler