onsdag, d. 31. marts, 2010
Efter at have hørt et par anbefalinger fra en kollega, har min kæreste og jeg har været ude at spise på Restaurant Fiasko, som ligger i Herning. Navnet lyder umiddelbart som noget, der minder om alt andet end en succes. Det er en gourmetrestaurant som er prisvenlig 🙂 Vi bestilte en 5 retters menu, som kun kostede 299 kr. 😀
Først fik vi en velkomstdrink, som bestod af champagne. Jeg er normalt ikke til sådan noget, men synes det er rigtig fint for dem, som kan lide sådan noget. Smagte da også på den, men alt sådan noget smager ens for mit vedkommende 😛
Første ret bestod af et fyldt fisketårn med laksefars på salatbund toppet med lime orange og citronjulliene. Holdt da helt op, det smagte fantastisk 😀 Altså jeg er ret kræsen hvad angår fisk. Det må helst ikke smage af fisk, altså sådan en grim fiskesmag. Det her smagte ikke af fisk, men smagte bare så lækkert. Og virkelig frisk med citrus og limesmagen. Og selvom jeg ikke er vild med champagne, så gav den lige retten det sidste touch 🙂
Anden ret bestod af oksemørbrad rullet med trøffelfars pyntet med gratineret selleri, dertil petit kartoffel og årstidens grønt, som bl.a. var gulerødder og en blomkålssoufflé, samt marsala sauce. Super lækker ret. Blomkålssoufflén var bare fantastisk – den smeltede nærmest på tungen 😀 kødet var perfekt mediumstegt og det hele i en forening var bare super lækkert 🙂
Tredje ret bestod af en hjemmelavet vodkasorbet, som smagte af citrus. Dertil var den pyntet med citronmelise og lidt syltet/marineret bær i bunden. Det kunne godt ligne stikkelsbær og blåbær. Også igen en lækkert lille ret. Dejlig frisk oven på hovedretten.
Fjerde ret bestod af en osteanretning med italienske og franske oste, samt en anretning med valnødder, der smagte som om de var marineret i anis og en hjemmelavet gressini til. Jeg er ikke ostefan, mildt sagt, så jeg rørte dem ikke. Men smagte på det valnødderne, som var virkelig gode. Jeg synes normalt, at valnødder godt kan være ret bitre i smagen. Det kunne man slet ikke smage her. Og ja, gressinien var også god 🙂
Og sidst men ikke mindst bestod den femte ret af tiramisu, chokolademousse, samt noget andet mousselignende noget pyntet med nødder og chokolade. Uhmmm det gjorde godt 😀 Så lækker en dessert 😀
Selvom retterne i sig selv ikke ser så store ud, så blev både jeg og min kæreste faktisk ret mætte, trods det at vi var sultne, da vi kom 🙂 Det hele var bare så lækkert, og tjeneren var virkelig venlig. Han præsenterede retterne hver gang, vi fik noget, og var virkelig interesseret i at fortælle om maden, og at vi fik en god oplevelse. Derudover så kiggede han lidt på mig, da jeg ikke havde spist osten op, for det kunne vi jo da ikke have 😛 Så jeg skulle da bare have sagt, at jeg ikke kunne lide ost 😀 Det ved man så til en anden gang 😛
Alt i alt har det været en super lækker middag, og Restaurant Fiasko er hermed en succes 😀
Kategori(er): Gastronomi
Tags: gourmet, Herning, oksemørbrad, Restaurant Fiasko, tiramisu