søndag, d. 24. oktober, 2010
Jeg har i denne weekend været hjemme ved mine forældre og lillesøster, så vi fik lige bagt en lakridskage med sukkerslør og nogle knækbrød.
Lakridspulver (som min mindste fætter på 5 år kaldte for chokoladepeber :P) fåes ikke særlig mange steder, hvilket man lige skal være opmærksom på, inden man går i krig med at bage kagen. Jeg har købt det i Panduro Hobby. Vær opmærksom på at der også er noget, der hedder lakridsrodspulver, det er ikke det samme. Lakridspulveret smager som det pulver, der er på bolcherne Tyrkisk Peber – det er sådan set det samme pulver.
Kagen i sig selv er meget nem at lave. Hvis man ikke er så meget for lakrids, så skal man dog ikke frygte at gå i krig med opskriften. Lakridssmagen er meget mild, ja faktisk troede mine forældre at smagen ville have været mere gennemtrængende. Hvis man gerne vil have mere lakridssmag i kagen, kan man sagtens komme mere lakridspulver i.
Jeg valgte at dekorere kagen med almindelig hvid glasur, lidt lakridspulver og sukkerslør, som egentlig er forholdsvist nemt at lave. Det sværeste er næsten at få sukkeret af gaflerne og ned på bagepapiret, så der dannes et slør.
Pisk æggene hvide og luftige med sukkeret.
Tilsæt de øvrige ingredienser og hæld dejen i en smurt springform, evt. også dækket med bagepapir.
Stil formen i en kold ovn og sæt temperaturen til 200 grader. Bag kagen i 30-40 minutter.
Det hele koges op i en kasserolle. Rør i kasserollen af og til under kogningen og tag den fra varmen, når indholdet er ravgyldent.
Det er på dette tidspunkt meget vigtigt at man lige holder øje med sukkermassen, da den ellers fortsætter med at koge og dermed bliver mørkere, hvilket var tilfældet ved mig. Derfor må gryden stilles i koldt vand et øjeblik for at bremse kogningen.
Lad kasserollen stå til siruppen er blevet lidt mere tyktflydene.
Bred papir ud over køkkenbordet. Dyp et par gafler i sukkerlagen og løft dem lige op. Før dem frem og tilbage over en kagerulle, så de lange sukkertråde har noget at lægge sig over. Det her er nok den del af processen, jeg synes var sværest, og det kræver vidst lidt øvelse.
Inden sukkersløret afkøler helt, formes det til den form, man gerne vil have.
Når kagen er kølet af, pyntes den med hvid glasur, lidt lakridspulver og det afkølede sukkerslør.
Kategori(er): Gastronomi, Kager, Pynt
Tags: bolcher, hvid glasur, lakridskage, lakridspulver, lakridsrodspulver, Panduro Hobby, sukkerslør, Tyrkisk Peber
Fantastisk opskrift! Tak for den!
Ja, den er også rigtig god, og anderledes i forhold til de traditionelle kager som drømmekage eller chokoladekage 🙂
Jeg er forelsket! Og jeg tror, jeg ved, hvad jeg vil lave til gemalen, når han har fødselsdag til februar. Nu skal jeg bare huske det i så lang tid… 😉
God weekend!
Åhh det er altid godt, når man får sådan en følelse omkring mad, så ved man at det er det helt rigtige 😀 Du kan sætte det i din kalender, så du bliver mindet om det 😉
Og også god weekend til dig 😀
Dumt spørgsmål…
Når man har delt sukkersløret ud over bageparpiret, bliver det så stift, hvis man lader det køle helt af?:)
På forhånd tak:)
Hej Nikolaj,
Ja, så stivner det. Dog afhænger det af, hvor dygtig man er til at lave slørret tyndt. Jo tykkere man laver det, jo mere hårdt bliver det.
Måske lidt mere lakrids pulver eller en god opskrift