Jeg fik lyst til at lave kage i går, og valget faldt denne gang på en hurtig-lavet blommekage. Som navnet antyder er den meget hurtig at bikse sammen. Det er en opskrift, jeg har fra min mor, og normalvis plejer vi at lave den med skiveskåret æbler og et drys kanel. Men havde lyst til at lave kagen anderledes denne her gang. Fordelen med dejen er nemlig at den kan bruges til mange forskellige slags frugter. Det er så at sige en god, hurtig-lavet basisdej.
