Store, sunde og velsmagende hjemmelavede hotdogs med hjemmelavet agurkesalat

onsdag, d. 26. oktober, 2011

Jeg har igennem lidt tid haft lyst til hotdogs – altså de hjemmelavede. Kæresten ville dog meget gerne at vi fandt en sund version (i hvert fald så sund som sådan en nu kan blive), for sådan en traditionel hotdog emmer jo ikke ligefrem af sundhed. Så jagten gik ind på at finde en lækker, sund men samtidig traditionel hotdog. Og den fandt jeg 😀

Jeg fandt nemlig en opskrift hos Sæson for god smag, som jeg lod mig inspirere af. Det bedste af det hele er næsten, at der selvfølgelig er hjemmelavet agurkesalat 😀 Her valgte jeg naturligvis at benytte den opskrift, vi altid plejer at bruge i min familie, da den er mild og rund i smagen.

Hotdog-brødene er i dagens anledning hjemmelavede. Også her benyttede jeg en opskrift på dej, jeg har rigtig gode erfaringer med. Både fordi de færdige brød er super lækre og bløde, men samtidig er de også sprøde, når de kommer direkte fra ovnen. At det så var KÆMPE brød, jeg fik lavet, snakker vi ikke mere om 😉 Faktisk var det egentlig ret sjovt at stikke alt fyldet i brødet, for det så så koloenorm stort ud det hele  – i hvert fald i forhold til købe-brød 😛 Så man bør nok lave brødene mindre :)

Jeg valgte desuden at flette brødene – mest bare for sjov, for at det ikke skulle blive alt for kedeligt 😛

Til 2 personer skal der bruges:

Fremgangsmåde

Lav 1 portion af dejen til hotdog-brødene, og lad dem hæve i 1 time.

Form brøde  – evt. flet dem, som jeg gjorde, og drys dem med lidt mel.

Bag dem i en 225 grader varm ovn i ca. 15 min. eller til de lyder hule, når de bliver banket under bunden.

Imens brødene bages, skæres rødløgene i både.

Steg dem i lidt olie på en pande ved middelvarme til de bliver let bløde – lad dem endelig ikke blive branket og sorte. Krydr med salt og friskkværnet peber

Når ca. halvdelen af stegetiden er ovre, lægges de gode pølser på panden ved rødløgene og lader dem brune let til de er varme.

Skær salaten i store stykker.

Server pølserne med rødløgene, salaten, de nybagte brød, samt den lækre og hjemmelavede agurkesalat og sennep og ketchup.

floral decoration