Store og luftige, sukkerpyntede rosinboller med jumbo-rosiner

søndag, d. 24. marts, 2013

For nogle weekender siden begav jeg mig ud i at bage luftige rosinboller. Normalvis er den enten almindelige boller eller chokoladeboller, der bliver bagt. Men jeg kan nu også godt lide boller eller franskbrød med rosiner, så det fik jeg lige lyst til.

Opskriften på bollerne er den jeg altid bruger – det plejer efter min mening af være super god og luftig. Ligesom de efterhånden ret omtalte chokoladeboller, kræver disse rosinboller også længere hævetid end ved basis bollerne. Men ellers er det vidst egentlig bare samme fremgangsmåde som chokoladebollerne. Jeg brugte ca. 125 g jumbo-rosiner. Ikke fordi at det nødvendigvis skal være dem – det var bare dem, vi havde i skabet :)

Man kan jo pynte boller med alverdens lækkert pynt, men ofte bruger man sukker, hvis der er tale om et rosin-franskbrød, så det gjorde jeg også her. Inden bollerne blev sat i ovnen blev de penslet med lidt sammenpisket æggehvide, og drysset med lidt ganske almindeligt hvidt sukker.De færdigbagte rosinboller serveres med smør :)

Opskriften rækker til ca. 11-12 store og luftige rosinboller.

Kommentarer

  1. Mums hvor ser de dog gode ud! Jeg er også en af dem som har afprøvet chokoladebollerne som jo er fantastiske!

  2. Hej Maj-Britt,
    Takker :) Ja, det er jo lige før, jeg ikke tror der findes en bedre opskrift på chokoladebollerne 😀

floral decoration