Stor, sprød og lækker amerikansk kartoffelpizza med rosmarin

torsdag, d. 27. januar, 2011

Nu har jeg jo læst flere steder i blogland om de hersens kartoffelpizzaer, og nu blev jeg altså nødt til at give dem en chance 😀 Kæresten var ikke synderligt imponeret over idéen med at komme kartofler ovenpå pizzaen (som han helst vil have oksekød på), så den kunne ligeså godt afprøves en dag, hvor han ikke er hjemme til aftensmaden.

Jeg fandt imidlertid en lækker opskrift på den amerikanske blog Apple pie, patis and pâté, som jeg gerne ville afprøve. Nu er det bare sådan at jeg ikke helt kunne få alle de ingredienser vedkommende bruger til bunden, så jeg har valgt at lave min egen version ud fra den opskrift.

Denne pizza tager en del tid at lave, men det er mest pga. hævningsprocesserne, som der er flere af. Da pizzaen oprindelig skulle bages med en surdej, og jeg egentlig var lidt for sent ude til at lave en normal surdej, fik jeg lavet en falsk surdej – ja det findes altså også 😛 Da dejen får tilsat ingredienser af flere omgange, har jeg valgt at kalde dejene Dej 1, Dej 2 osv. Men i princippet ender det med at blive til en samlet dej.

Nøj bunden blev altså bare rigtig god. Den var simpelthen så sprød – især kanterne 😀 Og så må jeg give andre bloggere ret i at en kartoffelpizza er nu god 😀 Så hvis man er træt af det normale fyld, så er denne helt klart værd at afprøve :)

Dej 1

Dej 2

  • Alt dejen fra Dej 1 i mindre stykker
  • 400 g lunken vand
  • 4 g gær
  • 15 g salt
  • Ca. 500 g mel (jeg tager det gerne på slump)
  • Olivenolie til at gnide den færdige dej med

Kartoffelfyld

  • 3 store kartofler, skrællet og skåret i meget tynde skiver
  • 1 rødløg, skåret i halve og derefter i skiver
  • Lidt friskhakket rosmarin
  • En pose revet pizzaost
  • Salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde dej 1

Bland den falske surdej med lunken vand, og tilsæt 200 g mel (evt. lidt mere, hvis dejen er meget klistret).

Ælt dejen og sæt den til hævning i gerne 8-12 timer ved stuetemperatur. Jeg lod min hæve i kun 6 timer, og det skete der ikke noget ved.

Fremgangsmåde dej 2 og fyldet

Rør gæren ud i det lunkne vand og tilsæt “dej 1″ i mindre stykker. Tilsæt salt og rør melet i. Ælt godt så melet bliver indarbejdet.

Læg dejen tilbage i en skål, og dæk den med husholdningsfilm i 15 min.

Ælt dejen i 8-10 min. Jeg brugte nogle dejkroge til min el-pisker, og æltede dejen godt.

Lad den hæve i ca.  1½ time. Jeg hævede den vidst kun i 1 time.

Slå luften ud af dejen og ælt den godt igen. Lad den efterhæve i 1 time til 1½ time.

Kom bagepapir på en bageplade og smør olie ud over den.

Slå igen luftboblerne ud af dejen og ælt den en smule. Smør den herefter ind i en omgang olie, og stræk den herefter ud på bagepladen. Kryber dejen meget nemt tilbage, bør den hvile i 10 min. mere, så glutenet udvides.

Herefter kommes fyldes på pizzaen. Jeg lagde først revet ost, herefter kartoffelskiverne, løgene, lidt rosmarin og salt og peber.

Bag pizzaen i en forvarmet ovn på 260 grader i ca. 20-30 min. indtil kartoflerne og bunden begynder at tage farve.

Kommentarer

Afgiv en kommentar

You must be logged in to post a comment.

floral decoration