Sprøde og bløde koldhævede morgenboller med durummel

søndag, d. 11. september, 2011

Hvilken bedre måde er der at tilbringe en søndag morgen/formiddag end med sprøde og bløde koldhævede morgenboller med durrummel? Vi kan vidst alle blive enige om, at nybagt brød er nu det bedste, og at de så er super nemme at lave og smager fantastisk, gør det jo kun endnu bedre 😀

Derfor fik jeg i går aftes lagt en dej sammen til disse super skønne morgenboller. De er på en og samme tid bløde og sprøde, idet bunden er blød på den gode måde, og en top, der knaser sprødt når man bider af den. Vi er i hvert fald enige om at det ikke er sidste gang disse boller bliver lavet 😀

Opskriften har jeg fundet hos den altid inspirerende Birthe fra NewYorkerByHeart, men har dog valgt at ændre lidt på fremgangsmåden og en enkelt ingrediens. Jeg tilsatte nemlig olie i mine boller, da jeg havde en forestilling om, at de ville blive endnu mere lækre og svampede. Samtidig lod jeg en bradepande fyldt ca. halvt op med vand stå inde i ovnen under bagningen, hvilket jeg tror har medvirket til den super lækre og sprøde top.

Jeg valgte herudover at drysse lidt mel på bollerne inden bagningen, mest for synets skyld :)

I følge opskriften skulle der blive 12 boller, men jeg fik kun 9

  • 15 g gær
  • 5 dl is-koldt vand
  • 4 store spsk olie
  • 1 spsk salt
  • 300 g durummel
  • 300 g hvedemel

Fremgangsmåde

Rør gæren ud i is-koldt vand – jeg plejer at røre gæren ud i ca. 1 dl af vandet, da det er nemmere at røre det ud, og tilsætter herefter resten af vandet.

Tilsæt olie, salt, durummel og hvedemelet. Rør dejen glat, den skal være ret fugtig, da melet suger væske i løbet af den tid den står i køleskabet.

Kom dejen i en oliesmurt skål, og smør toppen ind med olie

Dæk med stanniol og stil i køleskabet natten over.

Sæt dejen på bageplade med 2 skeer (den er sådan lidt “sej” og “lang” i det). Bollerne kan godt have en tendens til at flade lidt ud, så for at undgå dette, kan man “trække” lidt op i dejen, lige inden de skal ind i ovnen, så dejen ikke er faldt helt sammen.

Drys bollerne med lidt mel i en si.

Hæld varmt vand i en bradepande, og sæt den nederst i ovnen.

Sæt pladen med bollerne i midten af en 230 grader – og bag i dem i ca. 20 min, eller til de er gyldne og gennembagte.

Kommentarer

  1. Super hjemmeside.

  2. Hej Laila,
    Mange tak 😀

  3. Meget lækkert og utrolig nem opskrift fem stjerner mums …

  4. Hej Diane,
    Dejligt at de faldt i din smag – man kan i øvrigt godt variere dem med forskellige meltyper.

  5. De ser super lækre ud! Kan man bage dem kun med hvedemel?

  6. Hej Vinnie,
    Hmm det har jeg ikke prøvet. Men jeg har prøvet at udskifte durummelet med andre meltyper fx grahamsmel, og det fungere i hvert fald fint. Men om man kan gøre det omvendt, skal jeg ikke kunne sige. Så det er nok bare at forsøe sig lidt frem :)

  7. Hej jeg synes at det er nogle fanatiske boller men jeg synes ikke at de hæver om natten eller mine gør ikke ??

  8. Hej Mark,
    Hmm mine plejer at hæve op til skålens kant. Bruger en skål på 1½ L, og dejen plejer at være hævet derop til.

  9. Super god opskrift. Resultatet- en lækker sprød og saftig morgenbolle.
    Jeg lavede en portion, hvor jeg skiftede alm. durumhvede ud med fuld-
    kornsdurumhvede, det gav en lidt grovere bolle med lidt mere smag, men stadigvæk med samme sprødhed og saftige krumme.
    Mange hilsner

    Ilsebil

  10. Hej Ilsebil,
    Dejligt at du kunne lide dem – jeg mixer også gerne selv lidt andre meltyper i engang imellem :)

  11. Fin opskrift. Dog er 1 spsk salt for meget. Jeg vil næste gang bruge max det halve
    V h Jette

  12. Hej Jette,
    Jeg husker dem ikke for salte, men det er nok en smagssag :)

  13. De lyder super lækre.
    Skal det være en varmluftsovn?

  14. Hej Nynne,
    Når jeg bager, plejer jeg altid at bruge alm. ovn. Synes resultatet bliver bedre :)

  15. Hej rigtig skøn side med lækre opskrifter, vil kaste mig ud i at lave de boller, de ser så lækre ud. Men kom til at tænke på, du skriver at bruge to skeer til at sætte bollerne på pladen, former du dem ikke med hænderne for at de får den form som på billedet?:)

  16. Hej Maria,
    Mange tak :) Jo, jeg tror faktisk bare jeg plejer at bruge hænderne. Tror det svinger lidt, hvad jeg lige er i humør til :)

  17. Hej Carina.

    Dem måtte jeg bare lave til min lemon curd. Har lagt opskriften på min side og linket til dig :)

  18. Hej Merete,
    Tak for linket 😉 Og lækker blog :)

  19. Super lækre boller! Hvordan og hvor lang tid plejer du at lade dem køle af inden de skal pakkes i en pose? Altså for at bevare den sprøde skorpe :)

  20. Hej Sofie,
    Åh det ved jeg faktisk ikke – bare indtil de er kolde :)

  21. Hej
    er vild med din side.. har nu prøvet både kanelsneglene og dine koldhævede boller :) Mums :p
    Jeg lavede bollerne med 200 gram hvedemel, 200 gram fuldkornsmel og 200 gram durum, de blev rigtig gode og pga. fulkornsmelen mættede de meget :)

  22. Hej Alexandra,
    Det er jeg glad for at høre. Lyder lækkert med dine tilrettelser :)

  23. Hej

    Jeg er også fan af din side!

    Jeg er dog ikke så god til madlavning, men prøver mig lidt frem. Så når der bare står olie eller sirup i en opskrift, hvilken type er der så tale om?

  24. Hej Rikke,
    Åhh jeg bruger som regel bare, hvad jeg har. Til de her boller er det formentlig solsikkeolie og lys sirup, jeg har brugt :) Men hvis du fx har akaciehonning stående i skabet i stedet for, bruger du bare det i stedet for sirup :)

  25. Hej

    Lyder som lækre boller så nu står min dej i køleskabet til kl 4.30 i morgen tidlig
    Men skal de ikke pensles inden de kommer i ovnen
    det står der nemlig ikke noget om

    Uhm glæder mig til morgenkaffen allerede nu

  26. Hej Anette,
    Beklager, at jeg først har set din besked nu – håber du fandt ud af det. Men nej, jeg plejer ikke at pensle dem :)

  27. Hej

    Nu har jeg bagt bollerne efter din opskrift en del gange allered og vi jubler for hvor er de bare gode og selv dagen efter er de friske
    I dag prøvede jeg så at bruge 200 gr hvedemel, 200gr durummel og 200 gr rugmel
    jeg var skeptisk da jeg tog dejen ud af køleskabet i morges men da bollerne først var bagt blev jeg overrasket
    De var lige så fine som med den almindelig opskrift men nøj hvor de mætter når der er rugmel i
    Så det kan varmt anbefales især hvis man vil bruge dem i madpakken

  28. Hej Anette,
    Dejligt med lidt inspiration til ingredienserne 😀 Kunne være man skulle afprøve det med rugmelet :)

  29. Tak for lækker opskrift! Byttede halvdelen af hvedemelet ud med fuldkornshvedemel og fik et rigtig godt resultat.

  30. Hej Carina
    Vil prøve og bage dem, lyder lækkert…men skal bollerne ind i en kold eller varm ovn?? Ofte når det er koldhævet boller skal de nemlig ind i en kold ovn..

    Mvh
    Tine

  31. Super gode boller! Det er et kæmpe hit, selvom jeg glemte det med vand i bunden af ovnen. Tak for opskriften, det er ikke sidste gang de bliver lavet :)

floral decoration