Små lækre to-farvede kys-kager

lørdag, d. 11. februar, 2012

Jeg har virkelig været på spanden i denne uge – i onsdag troede jeg nemlig at vores ovn stod af… Gisp, det er virkelig, virkelig slemt, når man elsker at bage og lave mad. At være tvungen til at holde en ufrivillig pause. Lige meget hvor meget jeg trykkede på knapperne, blev ovnen ikke vakt til live. I går havde vi heldigvis besøg af flere elektrikere, som heldigvis kunne fikse fejlen – en fejl på vores relæ. Hvilken lykke 😀 Så slap jeg nemlig for at gå ovn-løs i flere uger, for tilsidst at skulle lære en ny ovn at kende 😀 Så for at fejre min elskede ovns genopståen, blev den brugt til at bage disse små lækre to-farvede kys-kager/marengskys i dag, og i morgen står den på super lækre chokoladeboller 😀

Kys-kager er simpelthen så nemme at lave, kræver meget få ingredienser og passer sig selv det meste af tiden. For at lave dem lidt sjovere, blev de to-farvet. En procedure, jeg tidligere har beskrevet her.

Jeg valgte at benytte opskriften fra The Vintage Hausfrau, men valgte dog at halvere opskriften og fik 1 plade + lidt ekstra. Nedenstående er dog hele opskriften.

  • 4 æggehvider
  • 240 gram sukker
  • 1 tsk vanilieessens
  • Pastafarve efter eget valg

Fremgangsmåde

Pisk æggehviderne stive i en skål.

Tilsæt sukkeret lidt af gangen indtil massen er stiv og skinnende i overfladen.

Pisk vanilleessens i.

Del herefter massen 2 portioner.

I den ene portion piskes en pink pastafarve i, mens den anden skal farves gul/orange.

Hver portion fordeles i to poser (en til hver farve), og der klippes hul i dem forneden.

De to poser puttes i en samlet pose med en stor stjernetyl, så der kan sprøjtes to farver ud på én gang

Kys-kagerne bages ved 100 grader i ca. 1 time.

Lad dem afkøle og opbevar dem i en lufttæt kagedåse.

Kommentarer

  1. De er super super fine! Bliver helt glad bare af at se på dem – dejlige farver :-)

  2. Hej Piskeriset,
    Mange tak 😀 Er også selv ganske tilfreds med farverne :)

  3. Hej Anne,
    Mange tak :)

  4. Hvor er de fine :-) det skal helt klart afprøves :-)

  5. Hej by Busk,
    Mange tak :) De smagte også rigtig godt 😀

  6. Ser super godt ud. For resten er det varmluft eller alm. ovn det skal bages?

    Rigtig flot og god hjemmeside du har… Fandt da jeg søgte opskrifter til Appelsinmuffins:-)

  7. Hej Pia,
    Jeg bager altid i en almindelig ovn – synes resultatet bliver bedre af det :) Og tusind tak for komplimenterne 😀

  8. Hvor er de super fine.. dem vil jeg da lige prøve til barnedåb. De ser rigtig festlige ud med to farver. :)

  9. Hej Heidi,
    Mange tak – ja det giver lige lidt ekstra at de er i to farver :)

  10. Jeg prøvede at lave dem lyserøde og hvide, det lykkedes ikke. Puttede det i 2 plastposer og så i min tupperware sprøjtepose med stor tyl. Hvad mon jeg gjorde forkert?
    Bliver massen mere sej i konsinstens, hvis jeg havde puttet pastafarver i, i stedet for frugtfarve til de lyserøde?.

    Dejlig hjemmeside :-)

  11. Hej Edda,
    Øv, at det ikke lykkedes. Frugtfarve har generelt den ulempe, i forhold til pastafarver, at de er meget mere vandet i konsistensen. Der skal som regel rigtig meget frugtfarve til i forhold til mængden af pastafarver, for at få farve. Dette kan helt klart godt have haft en indvirkning på, hvorfor det ikke har lykkes for dig. Pastafarverne fortynder ikke massen på samme måde – oftest er det kun bitte små klatter, der skal til, hvilket også har en indvirkning på konsistensen af det farvede.
    Og mange tak :)

  12. Hvad gør man hvis den ikke vil stivne når man putter frugt farve i ??. 😀

  13. Hej Kamilla,
    Det ved jeg faktisk ikke. Jeg bruger som sagt ikke frugtfarve :)

  14. Kan man bruge vaniljesukker istedet? :)

  15. Hej Kamilla,
    Det tænker jeg umiddelbart godt, du kan :)

floral decoration