Prinsesse for et døgn med sølvtallerkner og himmelseng = Slotsophold på Kokkedal Slot

Søndag, d. 12 September, 2010 -

Tilbage i juni måned fik jeg simpelthen den bedste fødselsdagsgave af mine kæreste, nemlig et slotsophold. Vi valgte stedet i fællesskab, og endte ud med Kokkedal Slot oppe ved Brovst. Nøj, det var simpelthen så godt :D Eneste minus var vejret, for det var jo mildest talt ikke særlig godt. Vi fik dog set en smule af slotsområdet, men vi kunne ikke rigtig gå ind i den tilhørende skov at kigge, for der var for mudret.

Vi ankom i går ved 3 tiden, og tog hjem ved 10 tiden i dag. Da vi ankom var der kaffe/the og en super lækker chokoladekage :D Det var lige, hvad man trængte til på det tidspunkt, da vi havde kørt i omkring 2 timer. Efterfølgende gik vi op med vores bagage og ind i det totalt blomstrede, lyserøde prinsesseværelse :D Åh stedet i sig selv var bare lige mig :D

Vinsmagning

Vi gik lidt rundt i slotsområdet, og kl. 16 blev der ringet med klokken: Nu stod den på vinsmagning :P Det var meget underholdende, specielt når man tænker på at jeg ikke kan lide vin (faktisk er der ikke nogle af os, der er store vindrikkere). Vi skulle prøve 4 forskellige vine – 2 hvidvine og 2 rødvine. For mig smager og lugter alle vine ens, der er ligesom ikke den store variation i det, så det voldte mig store problemer i at kunne genkende forskellige dufte fra vinene. Der blev nævnt madvarer som citrusfrugter, hyldeblomst, vanille og brombær. Ingen af delene kunne jeg dufte. Rent faktisk prøvede jeg virkelig ihærdigt på at identificere duftene, men jeg kunne kun komme på en lugt som råt oksekød og jordduft ved rødvinene… Ja, det ligger jo ikke ligefrem tæt på det vinkenderne kunne dufte :P

Gourmetmiddag for 2

Da vinsmagningen var færdig tog vi tilbage på vores værelse og klædte om. I vores slotsophold var alt maden inkluderet, så vi fik en 3 retters gourmetmiddag og 1 appetitvækker til aftensmad :D Holdt da helt op, det var altså bare SÅ godt :D Vi kom ind i en spisesal med de fineste sølvtallerkner og levene lys på hvert bord. Virkelig romantisk og hyggeligt :D

Vi fik en velkomstdrink til at starte på. Derefter bestod menuen af dette :D

Appetizer som bestod af lidt salatblade, pesto og chorizo, tror jeg det var.

Forret som var røget laks serveret med æble-rødløgskompot, salat og flütes.

Hovedret bestod af ungkvæfilet serveret med ristede svampe, jordskokkeflan, noget kartoffel-halløjsa og brombær-sauce.

Desserten var Creme brulee med skovbær, anrettet med mangosorbet og hindbærcouli.

Da vi stod op i morges var der dækket op med lækker tag-selv-morgenmad. Der var flere forskellige ting at vælge imellem, såsom noget lunt groft brød, røræg med bacon og forskellige slags frugt.

Det har simpelthen være et SÅ dejligt døgn og lige i min ånd :D Så hvis du er ligeså meget prinsesse som mig, så er det helt sikkert værd at få afprøvet sådan et slotsophold :D

2 kommentarer til “Prinsesse for et døgn med sølvtallerkner og himmelseng = Slotsophold på Kokkedal Slot”
  1. Skulle Michael også sove på det lyserøde værelse? HAHA :D
    Ej, alt det lyserøde er overhovedet ikke mig, og jeg ville nok få mareridt om candyfloss, hvis jeg skulle sove sådan et sted – men maden ser virkelig fin ud! Den der chokoladekage, åååh…
    Ps. Jeg har først nu fundet ud af, at man kan gå videre i dine billeder uden at skulle vente en evighed. Det hjalp lidt.

  2. Carina Boutrup

    He he ja, det skulle han :D Maden var også virkelig god, gad godt der var mere af det, som jeg kunne få i dag :D

    He he ja, det kan man nemlig. Man kan også forstørre dem, så det fylder hele skærmen, og sætte dem på pause :)

Afgiv en kommentar




Kommentar: (påkrævet)