Pitabrød med garam masala-marineret kylling, tzatziki og soltørrede tomater

torsdag, d. 29. december, 2011

Her i dagene mellem jul og nytår er det dejligt at få noget let og lækkert til aftensmaden – specielt efter nogle dage, hvor den ikke har fået for lidt med fede og usunde sager. Derfor fik vi her den anden dag pitabrød med garam masala-marineret kylling, tzatziki og soltørrede tomater – super lækkert.

Vi havde i forvejen, på vores madplan, bestemt at vi skulle have pitabrød, men gad ikke rigtig det sædvanlige fyld. Kiggede lidt på nettet, og fandt inspiration hos Hjerteforeningen til denne kombination.

Der skal bruges følgende til 4 personer:

  • 500 g kyllingefilter skåret i strimler
  • Ca. 1 spsk. garam masala
  • Lidt olie
  • Ca. 2-3 dl græsk yoghurt
  • 1 agurk
  • 1 fed hvidløg
  • Salt og friskkværnet peber
  • Salat
  • Pitabrød
  • Soltørrede tomater i olielage – skåret i mindre stykker

Fremgangsmåde

Mariner kyllingefilterne i en blandingen af olie og garam masala i ca. 30 min.

Riv agurken på et rivejern, og drys det med salt, så væsken trækkes ud.

Lad det stå og trække i 20-30 min., og knug vandet fra

Bland den revne agurk med den græske yoghurt, ca. 1 fed presset hvidløg, friskkværnet peber og smag til.

Steg kyllingefilterne på panden til de er færdigstegte.

Spis de færdigstegte kyllingefileter i et pitabrød med tzatziki , salat og soltørrede tomater.

Kommentarer

  1. Mmh, det lyder helt sikkert som en blanding, jeg skal prøve på et tidspunkt – måske bare lige uden de soltørrede tomater, som jeg ikke er så vild med :)

  2. Hej Xenia,
    Det var også lækkert med fyld, der var lidt anderledes end vanligt :) Mht. til de soltørrede tomater, så tager jeg heller ikke ret meget i af dem, da det hurtigt kan overdøve smagen fra de andre ingredienser.

  3. Heii Carina.

    Uhmmm ser bare lækkert ud, tror da liige det er det jeg skal have i morgen. Med hensyn til marinaden til kyllingen, har nemlig ik hørt om ‘garam masala’ – hvor købte du det henne? Er det sådan noget pulver der skal blæandes op med olie?
    Kh Lone

  4. Hej Lone,
    Det er også rigtig lækkert 😀 Garam Masala er et indisk blandingskrydderi – ligesom karry. Santa Maria (mener jeg det er) laver bl.a. en variant, som kan købes i Føtex. Det står sammen med alle de andre krydderier i de små glas. Så ja, det er stødte krydderier, der blandes op med olie :)

  5. Mmmmmmhhhhhh, jeg har lige spist dine pitabrød, hvor er det lækkert. 😀 Og i øvrigt en lækker samling af opskrifter. Har også prøvet dine mandler, utrolig skønne. :) God energi herfra!

  6. Hej Jeanette,
    Dejligt at de var en succes :) Og mange tak for komplimenten, dejligt at kunne inspirere andre :)

floral decoration