Peberfrugtbrød med tabasco og guacamole

lørdag, d. 20. marts, 2010

Det er efterhånden ved at være noget tid siden jeg har bagt dette peberfrugtbrød med tabasco, så nu var det på sin plads at gøre det igen :)

Det er et super lækkert brød, hvor olien og peberfrugten er med til at gøre brødet svampet og lækkert. Herudover får brødet en bland og sprød skorpe, når der pensles med en saltopløsning.

Jeg plejer gerne at servere det med hjemmelavet guacamole :)

Opskriften på peberfrugtbrødet er denne:

  • 50 g. gær
  • 4 dl. lunkent vand
  • 2 tsk. salt
  • 2 spsk. olie
  • 2-3 dråber tabasco (jeg plejer dog at bruge 6-8 dråber i stedet for)
  • 1 dl. havregryn
  • 1 dl. grovmel
  • Ca. 800 g hvedemel

Pensling

  • 2 tsk. salt
  • 4 spsk. vand

Tilberedning

Rør gæren ud i lunkent vand, tilsæt salt, olie, peberfrugt og tabascosauce. Rør havregryn, grovmel og melet i og ælt dejen grundigt. Lad den hæve et lunt sted til dobbelt størrelse ca. 1 time.

Slå dejen ned og lad den hæve til dobbelt størrelse ca. ½ time.

Tænd ovnen på 200 grader.

Slå dejen ned og del den i 2. Form 2 brød og lad dem efterhæve i 15 min.

Opløs saltet i 4 spsk. lunkent vand og pensl brødet med saltopløsningen.

Bag brødene i ovnen i ca. ½ time til de er færdige.

Afkøl brødene på en brødrist.

Kommentarer

  1. De brød ser rigtig lækre ud.
    Hvor meget smager de af chili?

  2. De var også rigtig svampet 😀

    Altså hvis man kun kommer de der 2-3 dråber tabasco i, så synes jeg ikke man kan smage det, hvilket også er derfor jeg kommer mere i.

floral decoration