Min anden dekorationskage – fødselsdagslagkagen

mandag, d. 28. juni, 2010

Ja, så fik jeg endelig tid til at få skrevet om en af de kager, jeg lavede til min fødselsdag. Det blev en lagkage bestående af Nougatcreme og Appelsinmousse som fyld. Dertil var der tilsat hakkede, smuttede mandler over appelsinmoussen.

Jeg begav mig ud at dekorere min anden kage med fondant. Hvis jeg selv skal sige det, så er  jeg ikke 100 % tilfreds med kanten denne her gang – også selvom jeg ikke er erfaren indenfor det her kagedekorering. Synes bare ikke helt den var så pæn, som jeg havde forestillet mig det inde i hovedet, inden jeg gik i gang med at lave den. Men man lærer jo af sine fejl – eller man får i hvert fald mere erfaring og ved måske hvordan man skal gøre, eller ikke gøre, næste gang :)

Der var en del kage til overs, da den mættede rigtig meget, så min veninde fik noget med hjem til hendes forældre 😀

floral decoration