Marokkanske kødboller med fuldkornsskruer

fredag, d. 23. juli, 2010

Marokkanske kødboller

Her den anden aften lavede jeg en omgang Marokkanske kødboller til aftensmad. Mener opskriften stammer fra en diabetes-venlig-bog, så retten i sig selv er forholdsvis sund. Har efterhånden lavet det mange gange, men smagen bliver jo ikke ringere af den grund. Elsker kombinationen af de forskellige krydderier sammen. Bl.a. kanelen som jo ikke er noget man så tit bruger sammen med kød.

  • 500 g hakket oksekød
  • 1 hakket løg
  • 2 fed presset hvidløg
  • 1 bdt hakket persille
  • ½ tsk koriander
  • 1 tsk paprika
  • ½ tsk ingefær
  • ½ tsk kanel
  • 1 tsk salt

Sauce

  • 1 ds flåede tomater
  • En lille ds. koncentreret tomatpuré/ el. noget alm. ketchup
  • 1 dl vand (Plejer at tage den mængde vand, der kan være i en dåse flåede tomater)
  • 1 tsk gurkemeje

Fremgangsmåde

Oksekødet blandes med løg, hvidløg, persille og krydderier.

I en sautepande varmes tomater, tomatpuré og gurkemeje op.

Farsen formes til boller og lægges i saucen. Koges indtil de er nok, ca. 15 min. Vendes en enkelt gang.

Servers med pastaskruer og evt. broccoli.

Saucen kan evt. jævnes, hvis man synes, den er for tynd.

Afgiv en kommentar

You must be logged in to post a comment.

floral decoration