Grillet oksehøjrebsbøf, tomat- og blommesalsa med kiwi og frisk mynte, samt hvidløgsflutes

lørdag, d. 11. maj, 2013

Åhh jeg elsker bare sådan en god rød bøf, og det er bare endnu bedre, når den grilles. Vores grill er ikke særlig stor, men den er lynhurtig at tænde op i, så selvom vejret ikke var super godt i går, benyttede vi alligevel lejligheden til at grille – vi spiste dog indenfor. Som tilbehør fik vi en lækker og frisk tomat- og blommesalsa med kiwi og frisk mynte, samt hvidløgsflutes.

Er helt vild med denne salsa, og den egnede sig virkelig godt til sådan en grillet oksehøjrebsbøf. Den tager lidt tid at forberede salsaen, da alle grøntsager og frugter skal skæres i små tern. Men efter min mening, så er det arbejdet værd. Hvis man ikke er så vild med mynte, kan man godt undlade den, men synes ligesom den giver salsaen en helt anden karakter – meget sommerligt.

Salsaen har jeg lavet flere gange før, men grundopskriften er denne – den egner sig til ca. 4 personer, hvis den serveres som tilbehør. Hvis man spiser den, som vi gjorde, så egner den sig nok nærmere til 3 personer.

Bøfferne blev penslet med lidt olie og krydret godt med groftkværnet salt og peber. Herefter blev de lagt på grillen, og stegt til de havde den rette konsistens.

Kommentarer

  1. Umh hvor ser det lækkert ud!
    Og så sommerlig en ret, jeg får helt lyst til at sidde ude på terassen med et iskoldt glas hvidvin, denne salsa og nyde sommerens lune aftener :)

  2. Det er virkelig et forårstegn, når grillen hives frem, selvom det stadig er for koldt at spise ude. Salsaen er lige sådan en, jeg også kunne finde på at servere til en et stykke grillet kød. Frugten giver en skøn kontrast.

  3. Hej Anne,
    Det var også virkelig lækkert. Åhh ja sommer og varme på terrassen – lad os håbe, det snart kommer :)

  4. Hej Sysleren,
    Ja, det er nemlig rigtig forår, når man begynder at kunne dufte at folk griller. Elsker også frugten til, den gør altså bare noget særligt for maden :)

floral decoration