Fredagsgryde med gulerødder og porrer

onsdag, d. 1. september, 2010

I mandags fik vi en hjemmebikset opskrift fra min mor – nemlig Fredagsgryde. Den er altid god, hvis man har nogle rester af nogle porrer eller gulerødder. Denne sauce kan serveres med forskelligt tilbehør til. Nogle gange har vi fået halve ovnbagte kartofler med skræl, som er drysset med paprika eller anden krydderi. I mandags fik vi bare en omgang fuldkornsskruer til :)

Grunden til at saucen hedder Fredagsgryde er egentlig fordi, vi fik retten første gang på en fredag. Ingen af os vidste, hvad den skulle hedde, så den kom til at hedde Fredagsgryde 😛

  • 500 g oksekød
  • 2 porrer
  • 4 revne gulerødder
  • Ca. 4 dl vand
  • Lidt oksebouillon
  • Lidt paprika
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

Brun kødet, og tilsæt porrer og gulerødder, lad retten simre lidt.

Tilsæt krydderier, oksebouillon og vand. Lad retten koge ca. 10 min. Kan med fordel jævnes.

Serveres enten med pastaskruer eller halve ovnbagte kartofler til.

Kommentarer

  1. Den ser dejlig ud, og skal totalt meget afprøves!

  2. Det smager også godt 😀

floral decoration