Fejring af nyt job

Lørdag, d. 9 juli, 2011 -

Jeg har nu endelig skrevet under på min ansættelseskontrakt og kan derfor nu holde en velfortjent sommerferie med rigtig god samvittighed. Som fejring var vi i sidste weekend en tur ude at spise.

Jeg havde derfor valgt at tage en ny-indkøbt kjole på fra Philosophy Blues Original. Den er simpelthen så lækker at have på, specielt fordi den krøller minimalt i forhold til nogle af mine andre kjoler, og så synes jeg den er ganske fin med de mange små prikker, der er vævet ind i stoffet. Jeg købte nemlig den samme kjole i en beige/støvet grøn version for nogle penge jeg havde fået i fødselsdagsgave, og da Mette Mode i Herning har ophørsudsalg og dermed 70 % på alle varer i butikken, kunne jeg ikke nære mig også at købe kjolen i sort.

Et par andre ting, jeg også har fået købt for fødselsdagspenge er denne smukke halskæde fra By 2 O i sort. Har den i forvejen i sølv, og er helt vild med den, så jeg røg fluks ind på FashionForMe, og bestilte den. De har i øvrigt en super fin service, idet man får en lille personlig, håndskrevet hilsen med i pakken, samt en fin stofpose.

Og sidst men ikke mindst blev der også købt Chanel – Paradoxal for pengene. Jeg er helt vild med farven, men generelt er jeg jo også ret vild med lilla ;)

Afgiv en kommentar




Kommentar: (påkrævet)