Efterårssalat med pærer, gulerødder, avocado, sennep- og hvidløgsdressing og stegte kyllingebrystfileter

torsdag, d. 18. oktober, 2012

For nogle dage siden bestod aftensmaden af denne skønne og farverige Efterårssalat med pærer, gulerødder, avocado, sennep- og hvidløgsdressing og stegte kyllingebrystfileter. Elsker når der er farver på maden, man bliver så glad af dem 😀 Og når det så også smager lækkert og forholdsvis sundt, så er det jo bare en bonus 😉

Det er simpelthen så nemt at lave, og det er faktisk stegning af kyllingefileterne, der tager længst tid. Og så elsker jeg bare denne dressing – kan næsten ikke få nok af den 😉

Til 2 personer blev der brugt:

  • 2 kyllingefileter
  • ½ bakke babyleaves (blandet bakke salatblade, man kan få i alle forretninger)
  • 1 gulerod
  • 2 pærer
  • 1 avocado
  • Evt. lidt hasselnødder i salaten
  • 1 portion sennep- og hvidløgsdressing

Fremgangsmåde

Steg kyllingefileterne til de er færdigstegte.

Skyl salatbladene og hæld dem i en skål.

Skræl og riv guleroden, og tilsæt den i salatbladene.

Pærerne halveres og skæres i kvarte. Kernehuset/stilken fjernes og de skæres i tynde både – vend dem i salaten.

Avocadoen halveres, skallen fjernes og den skæres i mindre tern.

Bland ingredienserne til dressingen sammen.

Skær kyllingefileterne ud i pæne skiver, og server dem sammen med salaten og dressingen. Drys evt. lidt hasselnødder over retten.

Kommentarer

  1. Sikke en flot salat :-)

    Mange hilsner
    Birthe

  2. Hej Birthe,
    Mange tak 😀

Afgiv en kommentar

You must be logged in to post a comment.

floral decoration