Vores nytårsaften forløb ganske stille og roligt. Vi havde et par venner på besøg, og vi nød det første nytår her i huset. Tiltrods for at vi bor oppe over selve Vejle by, har vi ikke udsyn til at kigge ned. Men vi havde dog et super fint udsyn alligevel til alle de mange fine raketter, der blev sendt i vejret og lyste himlen flot op. Jeg kan godt lide at gøre noget ud af maden, men er nok ikke rigtig til de store fine nytårsmenuer, som mange gør vildt meget ud af sådan en aften. Synes det skal være nem at gå til, og helst ikke koste en bondegård. Vores forret bestod derfor af nogle små tortilla-trekanter med sauterede rødløg og timian på bund af feldsalat med aioli. Super, super lækker forret, hvis man ikke er til fisk.




