Anmeldelse af Glashuset i Ikast

torsdag, d. 23. juni, 2011

Vi havde den store fornøjelse at spise på Glashuset i Ikast i går i anledning af min 25 års fødselsdag :) Vi havde begge været der en gang før for et par år siden med min tidligere arbejdsplads. Og denne gang var det lige så stor en succes som første gang.

Det er simpelthen bare SÅ lækker mad, og bør absolut anbefales. Vi valgte begge to at bestille en 3 retters menu, hvor kæresten godt ville have haft en lammemørbrad. Da vi havde bestilt kom tjeneren tilbage og fortalte, at de havde desværre ikke mere af den. Dette resulterede så i, at prisen på vores menuer blev den billigste – selvom det ikke var de billigste vi bestilte 😀

Til forret fik jeg en fisketapas. Og det skal lige siges, at jeg generelt ikke er vild med fisk – men holdt da op det smagte godt 😀

Da vi begge var færdige med forretten kom tjeneren ind med en lille mellemret (som ikke var med i menuen), der bestod af en pære/spidskålssalat i noget ingefærdressing. Jeg var helt vild med det, hvorimod det ikke lige faldt i kærestens smag.

Da hovedretten kom ind, havde vi begge to øjne så store som tekopper, for holdt da op en kæmpe bøf, vi fik 😀 Det ses måske ikke så tydeligt på billedet, men nøj den var stor 😀 Jeg kunne ikke spise det hele af den (desværre), og tog også kun 3 små kartofler. Hovedretten bestod i øvrigt af Kalvefilet gratineret med champignon og skinke, samt kartofler til. Dertil var der pyntet med hyldeblomster. Nøj, det var altså bare fint 😀

Desserten bestod af en hjemmelavet islagkage med frisk frugt og chokolade – igen simpelthen så lækker en dessert.

Behøver jeg at sige, at vi var godt mætte, da vi tog derfra? 😛

Alt dette fik vi til den nette sum af 350 kr. pr. person inkl. drikkevarer 😀 Se det er jo noget, vi kan lide. Så hvis du ikke har prøvet Glashuset, så se at kom afsted 😀

Kommentarer

  1. Åhhhh hvor ser det lækkert ud! Altså. Det kan du ikke være bekendt 😀
    Godt at høre, at det var en god oplevelse. Hvis jeg boede i nærheden af Ikast, var det helt sikkert et sted, jeg ville svinge forbi.

  2. Ahmen det var altså også bare SÅ godt 😀 Og så er det jo heller ikke vildt dyrt – slet ikke i forhold til hvor meget, og hvor god mad man får :)

  3. Hej Carina,
    Sikke et fint indlæg du har skrevet om vores restaurant. Jeg faldte over det tilfældigt og har også noteret at det var i 2011, men ville nu alligevel høre om vi må linke til indlægget fra vores facebook side?

    Mvh. Christine
    Restaurant Glashuset

  4. Hej Christine,
    Selvfølgelig må I det – men tak fordi, du spurgte :)

floral decoration